Beskrivelse
På Strandvej 6A i Korsør finder I denne veldisponerede lejlighed, der rummer tre værelser, to badeværelser og et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Hertil er der to skønne altaner, hvor den ene vender mod syd og har udsigt til Storebælt. I bosætter jer på en rolig beliggenhed få hundrede meter fra Storebælt og en børnevenlig strand. Også hverdagens nødvendigheder er inden for overkommelig rækkevidde, da I kan nå både skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder inden for lidt over én kilometers radius. Der er under ti minutters cykeltur til midtbyen med butikker og spisesteder, når fritiden skal fyldes med fornøjelser. I træder indenfor i lejligheden på anden sal via entréen, der er ganske rummelig og har gode skabsløsninger. Her går I forbi det ene badeværelse og direkte til stuen, som har en god størrelse og et herligt dagslys fra syd. Køkkenet er udført med masser af opbevaringsmuligheder og godt med albuerum, og den halve væg ind mod stuen skaber en fin sammenhæng mellem de to opholdsmiljøer. De tre værelser er alle sammen særdeles indretningsvenlige, og det ene er oplagt som forældresoveværelse, da der er adgang til lejlighedens andet badeværelse. Med to altaner er der rig mulighed for at nyde udendørslivet og den nydelige udsigt til vandet. Foran ejendommen er der fine parkeringsmuligheder, og i midten af den store indkørsel står et flot træ, der sætter prikken over iet.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre nærmere….