Beskrivelse
Det er med glæde, at vi nu kan udbyde endnu en skøn velbygget villa på det attraktive Lillevang. Køberen af denne villa vil kunne se frem til at nyde en funktionelt indrettet bolig med stor integreret dobbelt garage og muligheden for at sende børnene på den store legeplads, der ligger lige overfor huset. Desuden er en gåtur i grønne omgivelser kun 2 minutters gang væk og man kan glæde sig over at spare en masse penge på el- og varmeforbrug.Villaen er solidt opført og fremstår flot med facader af gule sten og sorte IBF tagsten, sorte træ/alu vinduer og har foruden gulvvarme, genveksanlæg samt centralstøvsuger og godkendt haveboring. At der tilmed er jordvarme og solcelleanlæg skaber rammerne for et meget lavt forbrug af el og varme. Villaen er indrettet med entre med adgang til to gode børneværelser med tilhørende flot badeværelse med HTH inventar med brus. Fra det store lyse køkken-alrum med sydvendt vinduesparti, er der adgang til en rummelig stue med udgang til sydvendt terrasse, endnu et værelse samt stort soveværelse med skabsvæg og tilhørende lækkert badeværelse med brus. Køkkenet har god skabsplads og fine hvide elementer fra HTH – herfra adgang til stort bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Den store fuldt isolerede dobbelt garage har udgang til haven, vinduesparti samt plads til skabe og værkstedshjørne. Der er direkte adgang til bryggerset fra garagen. Haven er anlagt med en dejlig stor græsplæne og en stor delvist overdækket terrasse, flot velvokset hæk og fliser hele vejen rundt om villaen.Der er desuden opført et stort redskabsskur bag huset. Kom og se denne fine villa, der vil fungere perfekt for enhver børnefamilie med sin gode planløsning og placering på det børnevenlige vænge… Kontakt os på 75331477 for en fremvisning ……