Beskrivelse
Ejerlejlighed med suveræn udsigt
Lejlighed fra 2008 beliggende med flot fjordudsigt og kun 100 m fra gågaden!
Indgangen til lejligheden er via aflåst port med kode og åben, overdækket svalegang. Fra svalegangen træder man ind i en entré, som er med skabsplads og store, lyse gulvklinker. Herfra er der adgang til soveværelse, flot badeværelse og køkken-/ alrum. Badeværelset er med store, mørkegrå gulvklinker, flotte, hvide elementer, bruseniche og med plads til vaskesøjle. Køkken-/ alrummet er med parketgulv, flotte, hvide køkkenelementer samt masser af skabsplads. Herfra er der en fantastisk udsigt over Limfjorden samt udgang til den sydvendte altan med glasfront hvorfra solen kan nydes det meste af dagen. Der er et soveværelse med god skabsvæg og parketgulv, ligesom i alrummet.
I lejlighedskomplekset er der parkeringskælder, hvor der til hver lejlighed er egen p-plads. Parkeringskælderen tilkøres via aflåst port, som praktisk åbnes via fjernbetjening fra bilerne. I kælderen er der ligeledes plads til opbevaring af cykler samt et opbevaringsrum til hver lejlighed. Lejlighedskomplekset har desuden elevator fra kælderområdet med udgang på alle etager.
Udover parkeringskælderen byder bygningen på en fælles gårdhave, som er hævet over gadeniveau, således man sidder fuldstændig i fred og ro midt i Thisted centrum.
Se lejligheden og lad dig inspirere til et godt køb!…