Beskrivelse
Velkommen til Vinterlejevej 61 – her kan du slippe tøjlerne i helt fredlige omgivelser!Området: Sommerhuset har en skøn beliggenhed i det naturskønne område Haurvig. Ringkøbing Fjord og Vinterlejehavn ligger blot 250 meter fra sommerhuset, og Vesterhavet ligger også i gåafstand. Området er endvidere begunstiget af at have den virkelystne havneby, Hvide Sande, lige i nabolaget mod nord. Området er stærkt kuperet, og de store naturgrunde kræver som regel ingen vedligehold. Fra ejendommen kan man se områdets store åbne vidder, især mod syd hvor der er flot udsigt til det smukke landskab. Boligen: Sommerhuset fra 2005, som er bygget i træ og tagsten, fremstår pænt og velholdt. Huset er løbende vedligeholdt og senest har ejer bl.a. udskiftet gulvtæpper, lavet ny træ terrasse samt glasvæg, udskiftet diverse hårde hvidevarer og malet. Huset bliver opvarmet med el varme og brændeovn.Velkommen indenfor: Fra den nordvendte terrasse, træder du ind i husets entré med god plads til overtøj og fodtøj. Fra entréen er der adgang til sommerhusets hjerte, køkken/alrummet. Det nydelige køkken ligger i åben forbindelse til resten af alrummet, som er dejlig lyst og rummeligt med trappe til hems, loft til kip og stort vinduesparti. Fra alrummet er der direkte adgang til den sydvendte terrasse. Tilbage til entréen. Herfra er der ydermere adgang til 3 gode værelser med i alt 6 sovepladser og pænt badeværelse med hvid sanitet og bruseniche. Derudover er der to integrerede udhuse og to fritliggende brændeskure til sommerhuset.Udlejning: Huset har aldrig har været tilmeldt udlejning.Alt i alt et sommerhus der bare MÅ SES, så kontakt os for en fremvisning….