Beskrivelse
Kvalitets Sonnehus højt i området med fantastisk udsigt til Vigen og EbeltoftVi har nu fornøjelsen af at præsentere jer for dette skønne fritidshus på Hejrevej 19.Højt placeret i landskabet finder I dette kvalitets Sonnehus med en af områdets smukkeste udsigter, der byder på panoramaudsigt over Ebeltoft Vig, og Ebeltoft by i baggrunden.Huset præsenterer sig yderst velholdt, rummeligt og lyst med lofter i kip og store vinduespartier, som bidrager til det gode lysindfald. Her er brugt kvalitetsmaterialer som er gennemgående i hele huset. Stort og åbent køkken/alrum med stue i forlængelse, hvor I har flere udgange til den skønne og delvis overdækkede sydvendte terrasse. Stue/alrummet er boligens samlingspunkt, og her kan I samles til hyggeligt samvær omkring middagsbordet, eller i sofagruppen efter middagen med flammernes knitren fra brændeovnen. 3 gode værelser med plads til dobbeltsenge, badeværelse med spabad og tilhørende sauna samt et ekstra toilet.Haven er overskuelig med græsplæne og buske, og kræver derfor ikke unødvendige kræfter – I stedet kan I læne jer tilbage og svinge benene op på en af de skønne terrasser og nyde den yderst betagende udsigt. Endvidere er der 2 gode udhuse med god plads til opbevaring af haveredskaber, cykler m.m.Tæt ved huset har I adgang til fællesareal, som tilhører grundejerforeningen med 180 graders panoramaudsigt over Vigen, hvor I på de klare dage kan se helt til Samsø.Fra adressen har I gåafstand til børnevenlig badestrand med tilhørende badebro. Cykelsti langs Vigen til Ebeltoft by og Mols Bjerge, som byder på udfordrende vandreruter og smukke cykelture. Ebeltoft by byder på et hav af oplevelser for både store og små – I kan bl.a. slentre en tur ned af de brostensbelagte gader og nyde de gamle bygninger, besøge en af byens gode restauranter/caféer, opleve det maritime havnemiljø med et stort udvalg af lækre specialforretninger og meget mere.Huset er ikke indgivet til udlejning, men der er udlejningsoverslag fra Ebeltoft Feriehusudlejning under udarbejdelse. Der er mulighed for fibernet på adressen….