Beskrivelse
Stor familievilla med dobbelt integreret garage på populær beliggenhed!
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/9 – klik på billede –
Boligen er beliggende i det populære Torsted, et attraktivt og familievenligt område. I Torsted har man glæden af nærheden til alle dagligdagens faciliteter heriblandt den populære Østerhåbskole, børnepasning, vuggestue, sportsfaciliteter og idrætshal, butikstorv med indkøbsmuligheder, frisør, fitness mm. Man er en del af et trygt nærmiljø – og børnene får masser af legekammerater lige på den anden side af hækken. Kort afstand til stort grønt område med mulighed for gåture mv. Desuden er der let adgang til motorvej i både nord og sydgående retning.
Boligen er opført af Milton Huse i 2015 i gode materialer og indeholder en stor entré/bryggers, et badeværelse med bruseniche, stort og åbent køkken/alrum med højt til loftet, pæne 30×60 klinker, adgang til viktualierum og udgang til en overdækket terrasse. Herudover en stor indretningsvenlig stue med pæne trægulve, 3 gode børneværelser med integrerede skabe samt en voksenafdeling med soveværelse, eget badeværelse og god skabsplads. Fra bryggerset er der direkte adgang til en 54 kvm. stor integreret dobbeltgarage med to el-porte. Boligen opvarmes med fjernvarme, og der er gulvvarme i hele huset.
Til boligen er en stor have som primært er anlagt i græs, således den kræver et minimum af vedligehold. Herudover en god syd-vestvendt fliseterrasse.
En bolig som skal opleves!…