Beskrivelse
En nydelig perle på naturskøn beliggenhed
Lige udenfor Harndrup by finder I denne hyggelige bolig beliggende i naturskønne omgivelser, men tæt på alt, I behøver til hverdagen i form af dagligvareindkøb, daginstitution og et spændende foreningsliv. Det glæder os at byde jer indenfor! Huset ligger på en dejlig lukket grund med have, der grænser op til åben mark med skov og sø. Her får I et hyggeligt hus med originale trædøre, synlige bjælker og trælofter, der byder på 91 kvadratmeter med en god planløsning, mulighed for at udnytte drage nytte af det uudnyttede loft, samt sætte jeres eget præg på jeres fremtidige bolig ved renovering. Indgang til boligen finder I både fra hoveddøren til entreen, eller fra havestien ind i bryggerset. Fra entreen er der adgang til en pæn, lys stue med god spiseplads og godt lysindfald fra de mange klassiske bondehusvinduer, der tilføjer sjæl og charme til huset. Fra stuen finder I adgang til et ældre, men fint køkken, og herfra adgang til husets soveværelse og et godt bryggers med udgang til haven. Fra bryggerset finder du pænt, ældre badeværelse samt endnu et stort værelse med indbyggede skabe. Til boligen hører desuden en carport, og større værksted og disponibelt rum. Fjeldsted-Harndrup er kendt for sit stærke sammenhold og aktiviteter. Her dyrkes fællesskaberne med fællesspisning i forsamlingshuset og i de lokale aktive foreninger, der byder på en bred palette af aktiviteter. Skolen ligger mindre end 2 km væk, skolebussen holder lige udenfor døren, og for pendlere er der gode offentlige transportmuligheder indenfor nær rækkevidde, ligesom motorvejsafkørslen kan nås på mindre end 10 minutter. Harndrup ligger 27 km vest fra Odense, mens I finder Bogense 14 km væk, så har I brug for større indkøb, shopping og kulturoplevelser, er der masser af muligheder indenfor overkommelig rækkevidde. Book fremvisningen nu!; …