Kløvertoften 61, 2740 Skovlunde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

MODERNE FAMILIEVILLA MED GOD PLANLØSNING I ATTRAKTIVT OMRÅDE

Er I den store familie, der leder efter et hjem med plads, hvor I ovenikøbet ikke skal røre en finger, men blot kan flytte jeres ting ind? Hvis det er jer, så skal I med os til Kløvertoften!Fem værelser. Det er blot noget af det, som disse 175 kvadratmeter indeholder, og her er der masser af plads til jer som familie grundet den attraktive planløsning. De fem værelser har alle en god størrelse, og et af dem er på oplagt vis forældresoveværelset, da I her får et indbygget garderobesystem samt direkte adgang til badeværelset med spa, brus og to vinduer til udluftning. Hjemmet har endnu et moderne og velholdt badeværelse, hvilket er placeret i modsatte ende af huset, nemlig i børneafdelingen. Køkken-alrummet og stuen er kun adskilt af en charmerende fransk dobbeltdør, og det gør, at de to rum tilsammen bliver hjertet i boligen. I det flotte køkken-alrum får I et lækkert HTH-køkken, pæne fliser på gulvet og udgang til terrassen og haven. Fra stuen har I også mulighed for at træde udenfor, og her er godt med plads til den store chaiselongsofa. Med indgang fra entréen finder I et praktisk bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, opbevaringsplads og vindue.Ejendommen er opført i 2013, hvilket medfører, at I får et moderne og indflytningsklart hjem både inde og ude. Allerede fra fortovet bemærker I kvaliteten og de rene linjer, og før I når gulstensvillaen, bevæger I jer ind i den store indkørsel med carport. Ejendommen giver jer desuden en lukket, nem have med et fremragende terrassemiljø, der både byder på overdække og indgang til et disponibelt rum. Derudover er det gulvvarme i hele huset.Hjemmet er beliggende i det familievenlige og blomstrende Skovlunde, der er en mulighedsrig og nær by lige mellem Herlev og Ballerup. Huset ligger på en stille villavej, der er en del af et større villaområde, og kvarteret og området er særligt eftertragtet hos børnefamilier. I befinder jer kun en enkelt kilometer fra den nærmeste folkeskole, og I finder adskillige børneinstitutioner inden for to kilometers afstand. Fra dørmåtten er I i gå- og cykelafstand til det meste, men hvis vejret svigter, så har I S-toget på Skovlunde St. Skovlunde er i rivende udvikling i form af blandt andet nybyggeri og det kommende indkøbscenter, og derudover har I shoppingcentre i både Herlev og Ballerup. Her på adressen kan I desuden nyde de mange sportsfaciliteter og den korte afstand til motorvejen, mens I også er tæt på grønne områder såsom Harrestrup Ådal, Skovlunde Bypark og Hareskoven.Det lyder meget godt, gør det ikke? Vi ses!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kløvertoften 61, 2740 Skovlunde7.600.000 kr.42.458 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.448 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 175 ㎡Grund: 729 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2013