Beskrivelse
Rækkevilla i 2 plan i Gedsted med rigtig god garage og hyggelig gårdhaveVillaen her er perfekt til det unge par, som er på jagt efter et hus, hvor boligbudgettet rækker lidt længere – og hvor ønsket måske er at rode lidt med cykler eller biler, eller arbejde med en anden pladskrævende hobby. For et af de helt store plusser, er nemlig den store og meget anvendelige garage, som tilmed har en fjernbetjent og automatisk ledport, samt et støbt gulv. Desuden er der i forlængelse af garagen et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder, mens bilen kan parkeres godt i den integrerede carport.Selve boligen er i to plan, med et stueplan, som byder på entré og trappe til førstesalen, en stor og let indrettet stue, et køkken/alrum med et fint lysindfald, en gang, badeværelse samt et værelse. Ovenpå får I en stue eller multirum med mange anvendelsesmuligheder og et soveværelse med en rummelig skabsvæg i hele rummets bredde. Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt, og står overvejende i et noget oprindeligt – om end fuldt ud brugbart – udtryk. Det skal med, at næsten alle vinduer er udskiftede – noget, som ellers ofte er en stor udgift på et ældre hus, men den slipper I altså for. En anden stor udgift, især i denne tid, er opvarmning, og her kan I glæde jer over at komme til at bo i en bolig, som opvarmes med relativt billig fjernvarme. I kan glæde jer til den skønne gårdhave, som ligger dejligt ugeneret mellem huset og garagen. Den er delvis overdækket, meget læfyldt og er et fantastisk sted at sidde i sommerhalvåret, hvor I har solen det meste af dagen, og kan trække ind under overdækket når solen er for skarp eller duggen begynder at falde. Derudover får I en meget regulær græsplæne, som er perfekt til boldspil og leg, og også supergod, hvis I har hund. Denne plæne udgør stort set alt af jeres have og hvis I anskaffer en robotklipper, ja, så bliver havearbejde noget I hører at andre bruger tiden på. I slipper i hvert fald for det. Gedsted, som I kommer til at bo i, er et hyggeligt lokalsamfund beliggende ved Limfjorden. Her er der masser af dejlig natur, og samtidig kommer I til at bo overraskende centralt; Viborg og Skive nås på under den halve time, mens både Randers og Aalborg ligger inden for 40 minutter i bilen.Se mere: Se en flot præsentation af boligen…