Beskrivelse
Moderniseret og veludnyttet villa
Velbeliggende parcelhus i Øster Snede med skole, daginstitution, Mølledammen og motorvejsnettet indenfor behagelig rækkevidde.
Villaen har fået nyt tag i 2017. På bagsiden af huset finder man en lækker overdækket terrasse, med tag fra 2022. Huset er opvarmet med en Luft-til-vand varmepumpe, endvidere er der i boligen monteret luft-til-luft varmepumpe og brændeovn. Der er gulvvarme i entréen, køkkenet, badeværelset og bryggerset. De fleste vinduer er udskiftet i 2012.
Når man træder ind i entréen, ledes man naturligt videre til husets køkken. Køkkenet fungerer som naturligt fordelings- og hjerterum. Køkkenet er en god størrelse, da den tidligere gang nu er inddraget i køkkenet. Køkkenet er fra 2005. Endvidere finder man i boligen 2 gode værelser, stort soveværelse, badeværelse fra 2005, bryggers og en stor stue.
I forlængelse af bryggerset ligger garagen, som består af en fordelingsgang, selve garagen og et værksted. Under værkstedet er en mindre kælder, som ikke er noteret på BBR.
Til ejendommen hører skønne omgivelser, med flere gode kroge og en have primært udlagt i græs. Endvidere er boligen beliggende tæt på søen og et stort grønt område, hvor man kan tage gå- og løbeture….