Beskrivelse
Moderniseret og indflytningsklar villa
Grundet en totalrenovering i år 2008-2009 hvor kun ydermurene stod tilbage, står Eslundvej 8 rigtig flot i dag. Facaden blev også renoveret og malet nogle år tilbage, hvilket gør, at huset også står rigtig flot udefra.
På Eslundvej 8 får du en 139 m² moderniseret villa i to plan.
Stueplan byder på to stuer, som er opdelt med dobbeltdøre og fra begge stuer har man udkig til baghaven, hvilket giver et skønt lysindfald. Fra begge stuer har man adgang til det lyse køkken, hvor man fra køkkenet har adgang til bryggerset. I bryggerset finder man entréen til huset samtidig med at bryggerset indeholder god bordplads og adgang til badeværelset.
Første sal består af 3 gode værelser og en fin repos, hvor der er god skabsplads.
Til huset hører en carport hvor man har et mindre skur i forlængelse af carporten. På den anden side af huset får man et godt udhus hvor man har god plads til opbevaring. I forlængelse af dette udhus får man et mindre skur med yderligere opbevaringsplads.
Baghaven er dejlig privat og i en regulær størrelse, så den ikke kræver den store vedligeholdelse. Bag ved haven har man udkig til græssende heste.
Villaen ligger på Eslundvej, som er i gåafstand til skolen, børnehave, vuggestue og idrætsforening. Der er desuden en fin multihal og en næsten ny
dagligvarebutik lige i nærheden. Busforbindelserne til både Horsens og Silkeborg er rigtig gode og der er kun få minutters kørsel til motorvej E45….