Beskrivelse
HYGGELIG ENDERÆKKEHUS MED STOR SYDVENDT HAVE
Nu har I mulighed for at bo i et dejligt rækkehus med en frodig have, hvor naturen virkelig blomstrer. Her får I en helt optimal planløsning på 78 kvadratmeter med både stor stue og bryggers, to værelser, et køkken og bad. Boligen er beliggende i en veldrejet grundejerforening og passer perfekt til alle lige fra parret, børnefamilien eller seniorerne. Området er helt perfekt til jer, der gerne vil bo i et dejligt område tæt på mange tilbud. I kommer til at bo på en hyggelig villavej i gåafstand til skolen og med kort afstand til både indkøb, butikker og Glostrup Shoppingcenter. I får gode transportmuligheder i form af motorvejen og S-toget, så det bliver nemt for jer at pendle både frem og tilbage. Byen har en stærk idrætskultur med mange faciliteter og forskellige tilbud til alle fra store til små. Brøndbyskoven ligger også tæt på med gode stisystemer, der løber på kryds og tværs under de store træer. En hyggelig sti bugter sig fra vejen og hen mod husets hoveddør, der åbner op ind til entréen. I kan også vælge benytte bryggersets indgang, hvor I kan stille de våde gummistøvler uden at svine huset til. Herfra kommer I videre ud i køkkenet, der er bygget i lyse materialer og med et dejligt, stort vindue, så I kan nyde et naturligt lysindfald, imens I hakker grøntsagerne til aftensmaden. I stuen lægger man straks mærke til lyset fra de store vinduer og dobbeltdøren, der kan åbnes helt op, så man kan træde ud på terrassen. Rummet giver god plads til både at etablere stue og spisestue, så I får plads til at samle hele familien. Boligens to værelser byder begge på en god størrelse med skabsplads til al tøjet, imens badeværelset både har bruseniche, håndklædetørrer, væghængt toilet og vask. Ejendommen blev opført i 1958 og putter sig under de blomstrende træer med sit flotte, sorte tag og de røde mursten. I får en stor have med masser af plads til at boltre jer på. Her kan I enten sidde og grille på fliseterrassen eller nyde fornemmelsen af bare tæer i det grønne græs. Børnene kan også lege helt trygt og uforstyrret under den blå himmel….