Beskrivelse
Smuk, herskabelig lejlighed i hjertet af København K!
På en særdeles attraktiv placering i København, lige overfor den Reformerte Kirke og få skridt fra Kongens Have og Nørreport, venter denne skønne femværelses lejlighed på nye, heldige ejere. Hjemmet finder I på tredje etage af en flot, historisk ejendom fra 1730, og indendøre gemmer sig en god planløsning, der prydes af et gennemført herskabeligt og stilfuldt udtryk. Træd først ind i de to stuer en suite, der imponerer med dobbelt fyldningsdøre, vægpaneler og pæne gulve, der er gennemgående for det meste af lejligheden. Her får I let indrettet stemningsfyldte opholdsmiljøer, imens bord og stole arrangeres i den tilstødende spisestue. I sidstnævnte giver den brede, franske altan et herligt kig til gården. Gangen leder jer videre til det tidløse køkken med hvide elementer, der er opsat til en praktisk arbejdsflade. I kan endda opstille en mindre spisesektion.Boligen byder også på et rummeligt soveværelse samt endnu et værelse, der er et oplagt kontor. Imellem de to giver et walk-in-closet plads til garderoben, og I skal slutteligt tage et kig på det nydelige badeværelse. Her møder I et separat bruseafsnit med regnbruser foruden rum til vaskefaciliteterne.Fra ejendommens fælles tagterrasse har I en vidunderlig udsigt over byens hustage og arkitektoniske pragtstykker og hertil en dejlig mulighed for at nyde solen hele dagen lang. Beliggenhed er en klar fordel, for I kommer til at bo helt centralt i hovedstaden med kun få hundrede meter til både Kongens Have og Indre Bys mange tilbud samt metro og S-tog ved Nørreport. Det betyder også, at hverdagens fornødenheder nemt er klaret med gåafstand til indkøb, dagtilbud og skole. Søerne og Københavns Havn er selvfølgelig også lige i nærheden.Leder man efter kultur og kunst, samt mad og underholdning i hovedstaden, er denne placering også helt perfekt! alt for statens museum for kunst, botanisk have, Davids Samlingen, Hirschsprungsamling, Glypoteket, toneangievende gallerier, til kokkens torvehal, det kongelige teater, skuespilhuset, vidunderlige restauranter, og middelalderbyens pladser med udeservering. Dette er altså en bolig du bare skal opleve!Vi glæder os til at byde dig velkommen :)…