Honninghul 1, 6400 Sønderborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Den fineste liebhaverlandejendom lige ud til de åbne marker

Bierne summer og livet er sødt på Honninghul 1. Hyggen er allerede understreget bare af den smukt klingende adresse, og idyllen fortsætter ufortrødent med at imponere i denne fantastisk spændende ejendom, man kan forestille sig. Her er dømt charmerende liebhaveri for alle pengene, hvor mange af husets sjælfulde detaljer har fået lov til at bestå og bringe karakter til det dejlige hjem.Stråtag. Bindingsværk. En have, der smelter sammen med det åbne marklandskab. Man skal lede længe, hvis man vil endnu tættere på den maleriske bondeidyl! Når man nærmer sig den flot dekorerede hoveddør, passerer man også et hyggeligt gårdhavemiljø på toppede brosten som blot ét af flere skønne opholdssteder under åben himmel: I bunden af haven er der nemlig etableret en træterrasse med udsigt over de vidtstrakte, rullende marker. Den skønne have er desuden hjemsted for velanlagte højbede, tørresnore og gamle træer, mens det fineste lysthus holdt i ejendommens stil giver plads til selskaber eller kreative projekter i de gulmalede rammer. Til ejendommen hører også en stor flot stråtækt lade med talrige anvendelsesmuligheder til bla. pladskrævende hobbyprojekter, der kræver et udhus af en vis størrelse.Skæve vægge og små rum plejer at være hverdagskost i gamle huse, men det er ikke tilfældet her. Huset fra 1864, som alene med opførelsesåret har slået sig fast i historien, er nemlig veldisponeret som få og råder over stueplan, førstesal samt en lille vinkælder under en lem i stuegulvet. Starter man i stueplan, giver entréen adgang til husets to fløje, hvor den ene er centrum for samværet med spisestue, køkken, opholdsstue og badeværelse, mens den anden er værelsesafdeling med to værelser, et bredt gangareal, bryggers og endnu et badeværelse. Over begge afdelinger er pladsen under taget udnyttet: Endnu en imponerende opholdsstue samt et rummeligt værelse med skabsplads venter, mens værelsesafdelingens loftsrum nemt kan indrettes i boligstandard, så boligarealet udvides.Og mens roen for længst har sænket sig over den lille landsby, Kær, er man ikke langt fra byens liv. Det tager bare 5 minutter at komme til Sønderborgs trivelige gader, hvor butikker og kulturoplevelser bare venter på at blive udforsket, og det er også i retning af Sønderborg, at man finder nærmeste skole og indkøbsmuligheder. Adressen er perfekt for pendlere, der har en hverdag i Aabenraa eller for dem, der arbejder på Danfoss eller Linak, for der er en god infrastruktur, så man ikke skal tilbringe for lang tid på vejene for at komme frem og tilbage.Der ligger fjernvarme i vejen.En helt igennem bemærkelsesværdig ejendom, der er som ingen anden. Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Honninghul 1, 6400 Sønderborg3.849.000 kr.21.021 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.316 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 172 ㎡Grund: 1098 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1864