Beskrivelse
Klassisk arkitektur og naturskønt panorama i Stubbekøbing
For enden af en lukket vej klos op ad naturen i Stubbekøbing ligger denne anseelige kvalitetsvilla. Den fremtræder med et særegent arkitektonisk udtryk, en spændende planløsning med niveauforskelle samt et pragtfuldt panorama over naturen. Ejendommen fra 1975 er tegnet af arkitektfirmaet Vesterkær, og den originale stil er velbevaret omend kombineret med moderne komfort. Boligen er fordelt på tre forskudte plan, og særligt fra køkken-alrummet drager man fordel af den betagende udsigt over naturskønne omgivelser. Nærmiljøet tilgodeser ethvert behov med skov, vand og velassorterede fornødenheder.Solidt byggeriVillaen imponerer med sin størrelse, ligesom byggestilen indikerer god, gedigen kvalitet kombineret med sjælfulde detaljer. Klassiske brune nuancer kendetegner ejendommen, som det fremgår af både murstensfacade, tegltag og vinduesrammer. Det hele får selskab af opvoksede træer og buske, der omkranser huset og bidrager til den stemningsfulde atmosfære. Integreret med boligen er også en dobbelt garage.Inden døre fortsætter det velgjorte udtryk, og man træder ind til et yderst rummeligt og gennemtænkt boligareal, der først og fremmest omfatter hallen, hvor trapper binder husets plan sammen. Nedre plan råder over tre værelser, et badeværelse fra 2020, et disponibelt rum og et depotrum. Et niveau længere oppe tilgås boligens primære opholdsmiljø i form af et rummeligt køkken-alrum med loft til kip og vældige vinduespartier, hvorfra udsigten over skov og eng kommer til sin fulde ret. Bemærk også det stilfulde Aubo-køkken fra 2017, der fremstår med massive egetræsbordplader, indbygget bardisk og bænk samt en central ø.Der er åben forbindelse til dagligstuen, og her sørger store vinduer ligeledes for, at dagslyset kan strømme ubesværet på tværs af opholdsrummet, ligesom der her er et dejligt udsyn – og direkte adgang – til haven. Dette plan byder endvidere på et soveværelse, et badeværelse og et bryggers, der er ombygget i 2021 og tilført store terrazzoklinker. Der er gulvvarme i store dele af huset, og messingarmaturer pryder på begge badeværelser. Boligen består af endnu et plan, som er indrettet med et værelse og en stue med plateau. Ude venter en lukket have, hvor man kan færdes ugeneret blandt det opvoksede planteliv. Haven er ligeledes indrettet med et solrigt terrassemiljø.Naturskønt og bynærtVillaen er velplaceret i et fredeligt kvarter og omkranses af imponerende natur samt stisystemer, der fører ind til havnen og byens tilbud i Stubbekøbing. Området tilgodeser børnefamilien, som således får nemt til både indkøbsmuligheder, skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter, mens der ligeledes er ganske kort afstand til vandet. Her er det muligt at springe i sundet fra badebroerne, og skov, eng og åløb danner ramme om gåturene.Liebhaver…