Beskrivelse
Udsigtslejlighed med altan, elevator og garage
Der er på alle måder tale om fine forhold, når det drejer sig om lejligheden heroppe på fjerde sal i ejendommen på Møllegade 7. For det første får du en skøn udsigt ud over byens tage, og du kan nyde udsigten såvel inde fra den lyse bolig som ude fra altanen. Den er overdækket og sydvestvendt og dermed også perfekt placeret til aftener med smukke solnedgange.Indretningen er ligeledes værd at hæfte sig ved. Størstedelen af den generøse plads er helliget opholdsafsnittet, som rummer stue, alrum og et lækkert køkken ud i ét. I begge boligens rummelige værelser får du opbevaringsplads i indbyggede skabe, og der er ligeledes skabe samt plads til vaskefaciliteter i entréen.Entréen giver samtidig adgang til både et badeværelse og et gæstetoilet, og på reposen lige uden for hoveddøren er der elevator, som fører ned til bygningens elegante indgangsparti. Ejendommen byder tillige på en stor fællesterrasse, og til selve lejligheden hører egen garage.Til boligen hører eget depotrum og fælles cykelrum i stueplanet….