Beskrivelse
Skøn villa i børnevenligt kvarter midt i Trekantområdet
I den hyggelige by Smidstrup midt i Trekantområdet, finder I en skøn villa på en lukket villavej, der nu kan blive jeres. Villaen blev opført i 1976 og byder på en velindrettet planløsning, der breder sig over 130 kvm.Med den rolige beliggenhed på den lukkede vej, nær alt hvad I har brug for i hverdagen som Krogårdens børnehave, Smidstrup-Skærup Skole, Smidstruphallen og indkøbsmulighed, bliver det ikke meget bedre. Her får I adgang til et rigt foreningsliv med mange tilbud samt et aktivt lokalsamfund med et godt sammenhold og imødekommende naboer. Hvert år afholdes en populær byfest, hvor nuværende beboere såvel som fraflyttede, mødes til en festlig sammenkomst. I ankommer til gårdspladsen med carport og tilhørende værksted, hvorfra I træder ind i den flotte rødstensvilla via HTH-bryggerset, der blev nyistandsat med nye klinker, rør samt elementer i 2021. Her får I plads til vaskemaskine såvel som tørretumbler i en god arbejdshøjde. Herfra træder I videre ind til spisekøkkenet, der er holdt i lyse elementer og fronter med god opbevarings- og arbejdsplads. Fra entréen har I adgang til badeværelset med bruser, der også kan tilgås fra soveværelset. Dertil to indretningsvenlige værelser, der fik nye gulve i 2021.Den rummelige stue med en stemningsgivende brændeovn og halvskråt loft emmer af hygge og gode lysindfald – her er plads til spisebord, hvor familie og venner kan samles ligesom her er plads til et sofaarrangement samt udgang til den vestvendte flisebelagte terrasse, hvor I kan nyde solen fra middagstid til sen aften. Ude venter terrassemiljøet, hvor I kan sidde på terrassen afskærmet og ugeneret, ligesom I får en vedligeholdelsesnem have med græsplæne og stenbede, hvor plantekrukker giver en særlig hygge til haven. Derudover får I en pavillon samt endnu en terrasse omkranset af flotte højbede. En dejlig have, hvor udelivet kan nydes af store såvel som små….