Beskrivelse
Du bydes velkommen i denne fantastiske herskabslejlighed i det norske kvarter. Lejlighedens højloftede (3,46 m) og velproportionerede rum er regulære og præget af det originale, forfinede snedkerhåndværk: Dør- og vinduesindfatninger, døre og brystningspaneler. Lejligheden: Lejligheden har et moderne udtryk, hvor køkkenet er hentet ind i spisestuen. Meget smukt snedkerkøkken med lækre løsninger i både belysning og hårde hvidevarer – køkkenet er fra Rotpunkt køkkener. Boligen tilbyder køberne hele 4 værelser samt 2 stuer, hvor den ene er køkkenet (alrummet). Boligen rummer talrige fine, originale detaljer, som elegante dørgreb af horn med messing langskilte, rige stuklofter. Mastersoveværelset i bunden af lejligheden har smukt indbygget skab lavet af en snedker. Badeværelset er nyrenoveret og eksklusiv moderniseret med de store marmor (like) fliser på vægge og gulv. Endvidere er der stort badekar. Lejligheden er gennemsyret af kvalitet fra ende til anden. Lysindfaldet er bemærkelsesværdigt; hele formiddagen og et godt stykke ud på eftermiddagen vælder lyset ind i stuerne fra syd, mens det om eftermiddagen og aftenen kommer fra vest til spisestuens store tre-rammede vinduer. Dette forhold og fløjdørene forlener rummene med et dejligt transparant præg. Samtlige rum – lige fra entreen til spisekammeret – har vinduer.Planløsningen: Planløsningen er god uden spildplads, ingen lang gang, og takket være de smukke egeparket – i både sildeben og andet – mønster, der dækker alle gulve fra entré til den lille mellemgang og soveværelset, fremtræder hele lejligheden usædvanligt sammenhængende.Ejendommen:Trondhjemsgade er præget af de mange røde facader i blank mur med fine dekorative detaljer.Ejendommen nr. 3-5 fremtræder herskabelig såvel i gadebilledet som i interiøret. Det gælder både arkitekturen (bevaringsværdi 3, dvs. i højeste kategori), bevaringstilstanden og det daglige plejeniveau. 2001 facaderenovering og isolering af etageadskillelse over lejligheden2004-05 total tagudskiftning, nu med undertag etc. Samt istandsættelse af vinduer til gaden2008 omfangsdræn2011 nyt gårdanlæg 2017 istandsættelse vinduer til gårdenDen tunge hoveddør åbnes af et morsomt dørgreb formet som en hvalros, der bringer en hilsen fra Norge, som kvarteret og gaden har hentet navn fra. Man træder ind i den smukke højloftede hall med stuk, messingkrone – købt i Paris – og bemærker, at omsorgen for ejendommens æstetisk også gælder de af Postvæsenet forlangte postbokse, der ikke er ophængt, men indfældet i væggen og malet med samme farve som denne. Den spatiøse hovedtrappe med elegant mahognihåndliste fører op til lejligheden på 3. sal, som er beliggende øverst i ejendommen, dvs. at lejligheden ikke har nogen overbo. Der er kun én lejlighed på hver etage, og hovedtrappen får derved et ganske privat præg. Et dekorativt ledemotiv er stjernen, som ses i loftslamperne, på reposerne og de materede ruder ud mod gården. Gårdsrummet er formgivet af en anerkendt havearkitekt og fremtræder frodigt med planter og træer.Området:Det norske kvarter. Stemningsfuldt stille og meget elegant område. Du bor roligt og alligevel tæt ved Oslo Plads med S-tog, buslinjer og kommende metro. I umiddelbar nærhed findes attraktioner som Langelinje, Kastellet, Øster Anlæg, Parkmuseerne og Søerne. I gåafstand nås både København City og Down Town Østerbros pulserende liv. Velkommen til Trondhjemsgade 5, 2.Klik her for at like os på Facebook og se skuffesager og nyheder før de kommer på nettet Estate ØsterbroKlik her for at følge os på Instagram og se skuffesager og nyheder før de kommer på nettet Estate ØsterbroSALGSVURDERING!Overvejer du at sælge din bolig, så er du meget velkommen til at kontakte os for at aftale en uforpligtende og GRATIS salgsvurdering, der giver dig et godt overblik over salgspris og markedssituation i dit område!…