Beskrivelse
Charmerende og istandsat sommerhus ved Nakkebølle Fjord
Dejligt sommerhus beliggende i naturskønne omgivelser, få hundrede meter fra privat badestrand med badebro og direkte adgang til det Sydfynske Øhav, der er ideelt, hvis man feks. vil sejle kajak.Dybskrog byder på både strand, skov og grønne områder med mulighed for leg, grill, fiskeri og hygge for hele familien. Området er en lille og hyggelig sommerhusudstykning med et helt unikt sammenhold og hvor man både til bens, på cykel og til havs kan nyde sine kommende ferier med familie og venner de næste mange år. I V. Åby, som ligger 5 minutter fra ejendommen i bil, kan der nemt handles ind. Det pulserende byliv, med shopping, cafe og livligt havnemiljø findes i Faaborg (10 min) og Svendborg (20 min). Ejendommen indeholder: hyggeligt og istandsat stuemiljø, med plads til både spiseplads og sofagruppe. Her er store vinduespartier, som giver et dejligt lys, og ligeledes udgang til det solrige og ugenerte terrassemiljø. I stuen kan nævnes både brændeovn fra 2017 og varmepumpe fra 2010. Fra den skønne stue, er der åben forbindelse til det nyere og idylliske køkken fra 2017. I den anden ende af huset, findes to store værelser, samt et mindre, ligeledes entre/fordelingsgang. Badeværelset er som resten af huset velholdt, lyst og tidløst, med bruseniche, opdateret skabsarrangement og gulvvarme.Udvendigt er ejendommen ligeledes istandsat, med tag fra 2012, som er blevet efterisoleret, facade som er blevet udskiftet løbende igennem de sidste 15 år og vinduer/døre er ligeledes skiftet. Haven er nem anlagt med græs, med god plads til leg for børn og andre barnlige sjæle. Her findes som nævnt dejlig solrig terrasse og carport med redskabsrum.Leder i efter et dejligt og istandsat sommerhus til en overkommelig pris, beliggende midt i den Sydfynske natur, dog stadig med mulighed for aktivt byliv? Hvis ja, så passer Dybskrog perfekt til jer – ring allerede i dag og book en fremvisning….