Beskrivelse
Skal du have en hyggelig lille villa til dig selv eller måske som flexbolig? Særdeles fredeligt i Stubbekøbing ligger denne skønne lille ejendom, der er sammenbygget til den ene side, på 338 m2 grund, der er anlagt med have med stort kirsebærtræ, overdækket terrasse, yderligere en terrasse og udhusplads. Her er der roligt og trygt, med kort til indkøb, skole, byens handelsstrøg og den hyggelige havn.Grunden er anlagt således, der er rigtig meget privatliv, selvom man bor midt i byen, da der er mur til nabo, udhus mod bagboerne og haven afskærmer for indblik. På den anden side af Karlsfeltvej ligger Fribrødre Ådal, så der er perfekte muligheder for en smuk gåtur, få hundrede meter fra huset.Der er skøn natur på hele Nordfalster, der kan nydes året rundt med fiskeri, gåture, sejlsport og der er kun ca. 800 meter fra ejendommen til badeanstalten i Stubbekøbing by, der ligger ved en dejlig park. Her kan livet nydes, og der er som sagt kort til alt!Indeholder: Indgang via køkkendør til elementkøkken med vinylgulv, lille opvaskemaskine, keramisk el-komfur, emhætte og køleskab. Hyggelig stue med spiseafdeling ved køkken med dør ud til den overdækkede terrasse. Opholdsstue med brændeovn og trappe til 1.sal. Pænt badeværelse med flisegulv, bruseplads med termostatarmatur, god opbevaringsplads, toilet, håndvask og vaskemaskine. 1.sal: Meget stort værelse (opr. to værelser), med dør til tag over badeværelse. Der er endvidere 11 m2 udhus og 13 m2 carport.Huset er bygget med pudsede gulmalede facader og har nyere tagbelægning af sort eternit, og vinduer med termoglas. Billig opvarmning med varmepumpe, suppleret med brændeovn. Fornuftigt isoleret og energimærke E.Indvendigt fremstår ejendommen med flotte plankegulve i såvel stue som på 1.sal, malede tapetserede vægge og lofter som panellofter i stuer og køkken, som er hvidmalede i stuerne, samt profillofter, der på 1.sal er ført til kip med synlige hanebåndsbjælker.Et overskueligt hus, hvor sælger har ofret nyt tag og badeværelse, perfekt til dem der vil hygge og bo roligt….