Beskrivelse
ARKITEKTTEGNET 4-VÆRELSES LEJLIGHED I PARKBYEN
Søger I et hjem med plads til hele familien? Hvor I kan give børnene en tryg opvækst i grønne omgivelser? Så er denne skønne lejlighed på toppen af Aalborg måske noget for jer! OMRÅDET: Med en fantastisk beliggenhed på toppen af Sohngårdsholmbakken – tæt på Golfparken – ligger Parkbyen. På én gang midt i byen og midt i naturen. Med blot 5 minutter til motorvejen, 20 minutter til Golfparken og 200 meter til de nærmeste indkøbsmuligheder ligger Parkbyen yderst centralt placeret. Midt i naturen – men med bylivets faciliteter som for eksempel Gigantium med Aalborgs bedste svømmehal! Her kan I både nyde årstidernes skiften samt byens ustoppelige puls. LEJLIGHEDEN: Nogle vil mene at man ikke kan bo i lejlighed hvis man samtidig gerne vil have grønt omkring sig. Men naturligvis kan man det! Og det er Parkbyen et fantastisk eksempel på. For her kan i give ungerne masser af græs under fødderne – også selv om I bor på 3. sal. I denne 4-værelses lejlighed får I både god plads inde og højt til himlen ude, som blandt andet kan nydes fra en af de i alt 2 altaner. Selve lejligheden ligger i Tårn 1 og er på 112 velfordelte kvadratmeter. Ud over 2 gode værelser beliggende side om side samt et dejligt master bedroom med udgang til egen altan og indbyggede skabe nok til at kunne rumme selv en større garderobe, byder denne lejlighed også på et vidunderligt kombineret køkken og opholdsrum. Dette er hjemmets bankende hjerte, hvor I både kan samles omkring en hurtig kop morgenkaffe eller en hyggelig familiemiddag. Her er plads til både at lege og lave lektier. Være sammen eller hver for sig. Alt sammen med den dejligste udsigt til området omkring Parkbyen, der blandt andet byder på Sohngårdsholmbakken og Golfparken som nærmeste naboer. For fælles for alle boligerne i Parkbyen er de store panoramavinduer, der ikke alene sikrer en eminent udsigt, men også giver et fantastisk lysindfald. Ønsker I endnu mere lys og luft, er der direkte udgang fra alrummet til lejlighedens anden altan, hvor der er rigelig plads til at sidde og nyde et eller flere af dagens måltider. I kan også tage elevatoren ned og drage på opdagelse i området. Enten til fods eller på cykel – eller måske i egen bil. For I får en parkeringsplads med i købet, og foretrækker I offentlig transport, så stopper den nye plusbus-rute lige uden for døren. Med en bolig i Parkbyen får I ikke alene en dejlig bolig af høj kvalitet. I får også et hjem, hvor I trygt kan lade jeres børn vokse op. Midt i naturen – midt i byen. OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE – Arkitekttegnet med kvalitetsmaterialer både ude og inde – Central beliggenhed tæt på naturen – To altaner med god plads og mulighed for at nyde solen – God planløsning med gennemtænkt indretning – P-plads inkluderet i prisen Lyder det som noget for dig, så ring allerede i dag for en fremvisning på: 72170004; …