Beskrivelse
På hjørnet af Bredgade og Østergade har du nu mulighed for at overtage denne ejendom fra 1902. Prisen er fornuftig og pladsen er gavmild!Boligen er indrettet med alt både i stueplan og på 1. sal. Til huset hører en lille aflukket baggård, hvor der er et par opbevaringsrum og en garage. I boligens stueplan er der to værelser, et køkken med plads til spisekrog samt en stor stue, som med hele fem vinduesfag mod syd sagtens kan opdeles i to rum, hvis behovet opstår. Herudover er der et bryggers med plads til vaskefaciliteter, og fra baggangen er der adgang til badeværelset. På 1. sal er der et stort opholdsrum med et åbent thekøkken og et gavmildt lysindfald takket være vinduer til tre sider. Dertil kommer et værelse samt endnu et badeværelse. Rammerne er velholdte og solide, og der er samtidig mulighed for at opdatere dem alt efter behov og temperament.Med adresse her i denne del af Løgstør bliver det ikke meget mere centralt. Der er således gå- og cykelafstand til alle bymidtens tilbud: Til Fakta lidt længere henne ad gaden, til specialbutikkerne i den anden retning og til det hyggelige liv ved havnen. Lanternen – byens kultur- og idrætscenter er også blot en cykeltur væk, så uanset om du erhverver ejendommen med henblik på selv at bebo den eller til eventuel udlejning, så er det for alle aldre et nemt sted at have som udgangspunkt i det daglige.Vil du kigge nærmere indenfor i Bredgade 11, så kontakt os allerede i dag og bestil en fremvisning….