Beskrivelse
Flot udsigt over Sø Søby Sø
Midtvejs mellem Assens og Glamsbjerg har du nu muligheden for at erhverve dig en fin rummelig villa i 2 plan og med flot udsigt over nærliggende sø samt omkringliggende landskaber.
Boligen er beliggende på 2678 m2 dejlig dobbeltgrund – omkranset af flere træer, skøn lukket have samt ovennævnte fine udsigt.
Der er sket energiforbedrende ting med bl.a. Jordvarme, Energimærke C og boligens areal er samlet 187 m2 fordelt med følgende :
Dejlig stor entre / hall med trappe til 1. sal, indgang til spise/opholdsstue med trægulv, stort spisekøkken fra 2012 med god spiseplads og god plads til hele familien eller gæster. – Fra køkken fint kig til de åbne marker.
Fra opholdsstuen adgang til tilbygget ekstra stue med kig mod søen og godt med lysindfald. – Der er ligeledes herfra udgang til den skønne have.
I stueetagen forefindes stort bryggers, badeværelse med lyse klinker og stor bruseniche. – Dertil baggang med teknikken bag varmepumpen installeret samt plads til vaskemaskine / tørretumbler.
1. sal på 55 m2 består af 3 gode værelser, heraf et soveværelse med fantastisk udsigt og udgang til en god stort tagterrasse, hvor man kan nyde udsigt og solnedgangen. – På etagen toilet.
Der er gulvvarme i det meste af stueetagen.
Til ejendommen dobbelt carport med tilhørende redsskabsrum
Der er fibernet installeret og skolebus lige udenfor til både Ebberup Skole eller Gymnasium i Glamsbjerg.
– En villa med skøn beliggenhed i fred og ro samt med dejlige naturomgivelser –
Ring til EDC Assens på 64713150 og bestil en fremvisning…