Beskrivelse
Skønt EBK fritidshus på i alt 81 kvm. inkl. godkendt anneks
Søger du en velindrettet fritidsbolig med masser af sovepladser og en god beliggenhed, så læs med her!
Dette skønne årgang 1989 fritidshus kan tilbyde hele 3 soveværelser, en hyggelig alkove og et stort godkendt anneks.
Du mødes af en lys østvendt entré med fordelingsareal, når du træder indenfor i dette charmerende fritidshus. Ud over de nævnte soverum, så er der badeværelse med bruseniche, toilet, håndvask og med mulighed for sauna. Et åbent køkken med masser af lys og med videre adgang til den rummelige stue med både spise- og opholdsafdeling. I stuen er der både brændeovn og varmepumpe, og med videre udgang til vestvendt hyggelig træterrasse med view over have og grund.
Der er kun 500 meter til den charmerende og hyggelige Ordrup sommerby, med gadekær, restaurationer, café miljø, ishuse og lokal dagligvarebutik. Den skønne badestrand med badebro er placeret yderligere en lille kilometer fra Ordrup by.
Området byder også på Dragsholm Golfklub, der kun er placeret få kilometer fra området. Her er både pay & play og 18-hullers mesterskabsbane. Så uanset om du er begynder eller øvet, så er der mulighed for at dyrke denne interesse.
Kårup skoven og Ordrup Næs er 2 rene naturperler i området. Skoven henvender sig til alle, hvad enten det er vandring, løb eller mountainbikere. “Næsset” er 100% rekreativitet, og en gåtur omkring spidsen er et must, når du ønsker luft under vingerne eller blot en skøn naturoplevelse….