Beskrivelse
Strandby – arkitekttegnet villa i den gamle bydel
Hører I også til dem der elsker godt og gedigent 60´er byggeri, hvor arkitektens klassiske streger holder dén dag i dag? Så tag et kig på denne villa beliggende lige i “smørhullet” af Strandby – tæt på havnen, stranden, skolen, indkøb m.v. Villaen er opført i ét plan med afskærmet fronter mod den lille stikvej – en facade der er stram, enkel og klassisk og som indhegner den skønneste gårdhave. Boligen er fuldmuret. INDEHOLDER: Vindfang m. Altoskifergulv, dejligt alrum/stue med parketgulv og ovenlysvindue, stor stue med nyere vinduer og seperat pejestue med teglklinker og gulvvarme. Lille køkken med udgang til gårdhaven (kan fint sammenlægges med alrum/stue), fordelingsgang, 2 værelser og soveværelse med skabsvæg (alle 3 rum er med parketgulv), badeværelse med bruseniche og sauna (bemærk at der ikke er toilet i rummet), toilet (renoveret). Carport, udhus m.v. I den helt lukkede, ugenerede gårdhave, der vender mod syd og vest, er der bl.a. en god overdækket terrasse integreret i villaen. En villa med smuk og klassisk arkitektur og en attraktiv beliggenhed tæt ved det hele. Boligen sælges som dødsbo og trænger til istandsættelse og opdatering. Kontakt EDC Frederikshavn for fremvisning….