Beskrivelse
Denne etplansvilla står nu klar til at danne en rummelig ramme om dit familieliv. Boligen byder på store opholdsrum og fem gode værelser, og med til ejendommen hører også en lukket have med et syd- og vestvendt terrassemiljø, hvor sommerens solrige dage kan nydes til fulde.Ejendommen ligger på en lille, lukket vej i Hasselø Plantage, og du har få skridt til stranden og vandet. Området er fredeligt og naturskønt, men samtidig har du blot et par kilometer til Nykøbing Falsters centrum, hvor du finder alt, hvad familien har brug for i hverdagen.Villaen fordeler sig på ét plan med store, luftige rum, og alle fem værelser er af en god størrelse. Badeværelset er indrettet med bruseniche, badekar og sauna, og entréen har plads til garderobe samt tilstødende gæstetoilet.Bryggerset byder på bagindgang og plads til vaskefaciliteter, og resten af boligen består af opholdsafdelingen. Køkkenet er indrettet med lyse elementer med siddepladser, og det er åbnet op til en stor, lys vinkelstue med mange indretningsmuligheder.En lys udestue bygger bro mellem inde og ude, og det tilstødende terrassemiljø er et skønt sted at servere sommerens måltider og kølige forfriskninger i solen. Haven er nem at holde, og ejendommen fuldendes af en muret garage.Kontakt os allerede i dag….