Beskrivelse
Rummelig og energivenlig! – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/9 – klik på billede –
Flot, nyere og særdeles rummelig familievilla – centralt i Breum, kun 12 km. fra Skive.
Velplejet grund med flisebelagt parkeringsareal og granitstens-indkørsel med adgang til parklignende og vedligeholdelsesvenlig baghave.
I baghaven er der skønt terrassemiljø, ”vandtårn” som anvendes til redskabsrum, høje træer og plæneareal. Hul-i-hækken giver adgang til boldbane, kun 100 m til skole, indkøb, motions- og kulturcenter. Blot 300 meter til Sundsørehallen.
Boligen er anno 1939; men er i 2005 totalrenoveret. Her er kun nogle få indervægge tilbage fra 1939, ellers er alt fra 2005 eller senere. Den tidligere garage er i 2015 inddraget til ekstra værelser og multirum. I alt 259 veldisponerede boligkvadratmeter fordelt på 2 plan, med 1. sal på 83 m². Her er klargjort til separatkloakering.
Planløsningen er med stort, kombineret entre og bryggers. Gæstebadeværelse med bruseniche, væghængt toilet og hvidt inventar. Fra entreen er der adgang til lækkert alum med synlige bjælker og loft til kip – åben forbindelse til køkkenafsnit og 2 trin til skøn opholdsstue med loft i kip og store vinduer mod syd, og baghaven.
Køkkenet er med alt i hvidevarer og flot hvidt inventar. Fra alrummet er der trappeløb til 1. sal samt stueplan værelsesafdelingen med 3 store værelser, alle med faste skabe samt lækkert multirum til leg og hobby.
1. sal har repos, 2 værelser med dobbelte ovenlys, stort soveværelse med gavlvindue mod øst og ovenlys – her er adgang til walk-in. Stort badeværelse med bruseniche, badekar og væghængt toilet. Endelig er der mod vest praktisk depotrum.
Boligen er monteret med helt ny luft-til-vand varmepumpe, ventilationsanlæg, 6 KWh solcelleanlæg og regnvandsopsamling. En særdeles energivenlig bolig, hvor sælger kan nøjes med køb af 4.000 kWh til dækning af husets el-/ og varmeforbrug.
Tilhørende lejlighed på 40 m², pt. udlejet til kr. 2.300 mdr. Yderligere et cykelskur med zinktag.
En rigtig god og velindrettet bolig, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten – bør absolut ses!…