Beskrivelse
Her på Hvilesteens-Ager 8 har vi et meget hyggeligt og charmerende sommerhus beliggende i et af Udsholt Strands bedste områder. Området er kendt for sine autentiske sommerhuse. Det første man ser her, er den store brostensbelagte indkørsel, hvor der for enden er placeret en garage med tilhørende skur. Når du træder ind ad døren, møder du en stor, rummelige entre hvor der er rigelig plads til alt fra klipklapper til gummistøvler. Fra entreen er der indgang til to gode soveværelser samt tilhørende toilet – man kan sige at det er en form for gæsteafdeling, da der er en “voksenafdeling” i den anden ende af huset. Til højre for entreen træder du ind i det flotte originale køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse til den store stue. Her er der så god plads, at hele familien kan samles, uden at det bliver trængt. Ydermere er her et godt bryggers, hvor der er plads til de mest nødvendige, herunder vaskemaskine og tørretumbler. På modsatte side finder du den før omtalte voksenafdeling, som byder på et stort soveværelse samt et stort badeværelse med både bruseniche og badekar. Fra stuen er udgang til den store og forholdsvis nye terrasse og solskinstimerne kan nydes i fulde drag, da terrassen er delvist sydvendt. Selve haven er fantastisk, næsten en form for eventyrhave – fuldstændig lukket og med en skøn bålplads samt flere gangstier, buske og træer. Alt i huset er bygget af gode materialer, og inden for de seneste par år, er der lavet ny terrasse samt malet. Hvis i drømmer om et simpelt sommerhus, med charme og god plads, så er huset her. Det hele er bygget i rigtig sommerhusstil lige fra beklædningen på huset til den stensokkel, man ikke kan undgå at beundre. Lige fra man træder ind på grunden, falder ens puls helt automatisk til “afslapningsmode”. Et fantastisk sted, som vi glæder os til at vise dig….