Beskrivelse
Lys og rummelig etplansvilla i LæborgDenne charmerende etplansvilla ligger i et lukket villakvarter på Fru Mettes Vej 17 i Læborg. Villaen er opført i 2003 og er derfor meget moderne i stil og indretning med fokus på lysindfald og rummelighed. Alle værelser og opholdsrum er holdt i lyse materialer og har godt med dagslys, ligesom hele huset er med loft til kip. Villaen har også en dejlig have med en grøn og ugeneret udsigt.Læborg er en by med masser af natur. Her er I omgivet af grønne marker, og der er kun en kort gåtur til Hundsbæk Plantage. Vejen Friskole og Børnehave med tilhørende SFO, musikskole og multibane til sportsaktiviteter ligger mindre end fem minutters cykeltur fra adressen. Endvidere er der nem og hurtig adgang i bil til Esbjergmotorvejen samt gode indkøbsmuligheder i Vejen.Huset har et stort og åbent opholdsmiljø, hvor alle opholdsrum ligger i åben forbindelse med hinanden, hvilket giver en meget lys og venlig atmosfære. Samtidig er det indrettet, så alle rum fremstår som selvstændige enheder. Stuen er stor og med et virkelig godt lysindfald fra et stort vinduesparti i hele endevæggen. I denne del af stuen er det muligt at indrette en hyggelig opholdskrog afskærmet fra køkkenet. Der er også udgang til et terrassemiljø. I den modsatte ende af stuen, er det oplagt at indrette en spisestue i det område, der grænser op mod køkkenet, hvortil der er afskærmet med en halvmur.Boligens fire værelser er alle af en god størrelse, og to af dem har endvidere godt med lys fra store vinduespartier. Det ene har endvidere udgang til haven og er et oplagt forældre- eller teenageværelse. Badeværelset, der er med indmuret bruseniche, er placeret sammen med tre af værelserne og har adgang fra stuen. Endvidere byder villaen på et funktionelt bryggers, der er praktisk placeret med adgang fra køkkenet samt med udgang til en overdækket, sydvendt terrasse.Udendørs byder den 1.135 kvadratmeter store grund – udover de to terrasser – på mange muligheder for at indrette opholdsområder og hyggekroge i både solen og skyggen hele vejen rundt om huset og i den tilhørende have. Haven, der er nem at holde, er opdelt i to, så den del, der ligger tæt på huset er afskærmet af en stor, velopvokset hæk. Endvidere får I en stor carport, der også kan benyttes som overdækket terrasse….