Beskrivelse
Arkitekttegnet villa i et roligt kvarter!
Smuk arkitekttegnet villa fra 1966 udbydes nu til salg på en attraktiv adresse i Gram Slotsby!
Villaen fremstår med en flot og velmuret facade samt med builtuptag, afgørende for villaens udtryk er de store vinduespartier der kendetegner huset.
Udemiljøet tilhørende villaen byder officielt på 989 m² velanlagt have, nuværende ejer har ydermere opnået brugsret til et tilstødende areal på cirka 1.100 m² disse er tillige udlagt i have med både bede, køkkenhave, frugtplantage, drivhuse og ikke mindst de skønneste terrassearealer.
Indvendigt præsenteres du for en familievenlig indretning med god plads. Villaens 163m² bolig fordeler sig over en soveafdeling og en opholdsafdeling. I soveafdelingen, hvor der er bryggers med indgang fra carporten, finder man to børneværelser og et stort forældresoveværelse med indbyggede skabe. Disse tre værelser har store vinduer med udsyn til haven. Mellem værelserne går der en fordelergang, som leder til husets entré og badeværelse med både bruseniche og badekar. Fra entréen er der en dør ind til køkkenet, som står flot og meget retro med lyseblåt arrangement. Fra køkkenet er der åbent ind til spisestuen, hvorfra man kan gå ind i den store vinkelstue. Mellem Spisestue og stue er der endnu et værelse med gode, indbyggede skabe.
Villaen fremstår generelt godt i stand med tydelige designpræg fra opførselstiden. Villaen emmer af kvalitet og står f.eks. med flotte, velholdte trægulve i opholdsafdelingen, gipslofter og med synlige mursten der er med til at skabe en god stemning og varme i hele huset.
Huset er opvarmet med fjernvarme og har energimærke D. Sælgers seneste årsforbrug forløb sig til kun kr. 18.400,-. Huset står med flotte originale trævinduer og er hulmursisoleret i 2017.
Når I køber denne bolig, bliver I del af et aktivt lokalsamfund i Gram. Gram er en by der byder på alt hvad familien skal bruge i hverdagen. Her er både børnehave, skole, indkøbsmuligheder og et aktivt fritidsliv med bla. fodbold, håndbold og løbeklub. Gram er særligt kendt for sit store økologiske landbrug, Gram Slot, som også byder på slotscafé og skønne kulturoplevelser.
EDC tilbyder gratis flytteforsikring til både køber og sælger….