Lammestrupvej 39, 4140 Borup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Helt vidunderlig og eventyrlig smukt hjem til dig som taget ud af en Disney film

Her byder vi på hele 267 kvadratmeter “Disney-slot”. En smuk og arkitektonisk lækkerbisken, hvor det er nemt at blive forelsket for både huset fortryllende ydre, og ikke mindst den naturskønne beliggenhed, der byder på vue over grønne enge og smuk dansk skov. Højt beliggende i byen, betyder udsigt uanset hvor i villaen du befinder dig, og her er masser af plads til den store familie eller til dig der bare elsker god plads.Vi befinder os i landsbyen Stubberup, Borups rekreative “lillebror” – omgivet af kuperet og smuk Midtsjællands natur – og samtidig blot 5 minutters bilkørsel fra Borup, hvor du finder station, skoler, gode indkøbsmuligheder, specialbutikker og spisesteder, dagpasning, idrætsfaciliteter og meget, meget mere.Villaen præsenterer sig så flot allerede ved ankomsten hertil. Du bliver ledt flot op til husets indbydende entré, via den store træterrasse. Via franske dobbeltdøre kommer du videre til det store køkken/alrum og stuen. Køkkenet er fra Unoform og med masser af skabe og skuffer – og i øvrigt også masser af bordplads, så hele familien kan deltage i madlavningen. Køkken/alrummet er delvist åbent til den skønne stue. Her byder stemningen på hjemlig sofahygge, da der god plads til den helt store flydesofa, hvor du kan nyde en god film, samt varmen fra brændeovnen. I stueplan er der 2 gode værelser – har du ikke brug for disse, kan stuen nemt gøres endnu større. På etagen desuden et flot stort badeværelse, hvor det er tydeligt at se, at mureren har kredset om detaljerne.Et stort praktisk bryggers med masser af skabe, grovkøkken, vaskemaskine og tørretumbler. Førstesalen byder på hele 5 flotte og store værelser. Og her udmærker soveværelset sig særligt, med egen udgang til balkonen, hvor udsigten i den grad kan nydes helt ugenert. Badeværelset er i samme smukke stil som det første – og her er endda både badekar, bruseniche og en god sauna.Udendørs er der flere gode terrasser. Bag huset er der en kæmpe stor flisebelagt terrasse, hvor børnene kan løbe på løbehjul, rulleskøjter eller tage en frisk fodboldkamp. Der er ligeledes flere gode udhuse, hvor der bl.a. oliefyret og pillefyret står installeret.Som en helt særlig “detalje” er i samme smukke stil som huset, opført en dobbelt garage. Garagen er lavet med byggefejl, hvorfor nuværende ejer har fået tilkendt en forsikringssum til opbygning af en ny garage. Du får altså mulighed for at overtage forsikringssummen, og her vil du helt selv kunne vælge, hvordan din nye garage skal se ud (naturligvis inden for lovens rammer og regler).Er du ikke kendt her i vores skønne område, så fortæller vi gerne meget mere. Stubberup ligger i et smørhul midt i den prægtige natur, og der er et væld af motions- og cykelstier rundt i skovene. Her er et godt naboskab og en aktiv grundejerforening, som blandt andet holder Sankt Hans på engen, sommerfester og fastelavn. Og sørger for at Stubberup er helt i top hvad angår den digitale infrastruktur, med fibernet-forbindelse i hele byen.Få minutter fra Stubberup ligger Borup by. Borup byder på alt hvad der er brug for i hverdagen, med et hyggeligt butiksmiljø, flere indkøbsmuligheder, små spisesteder, flere daginstitutioner, et super godt idrætsliv, både kommunal- og privat skole, HT-station med 37 minutters togtur til København mv. Desuden er der rig mulighed for at gå en masse smukke ture omkring Kimmerslev sø, i skoven eller rundt i byen via de gode stisystemer. Og køres der lidt længere væk, når du på under 20 minutters bilkørsel: Ringsted, Køge eller Roskilde.Så leder I efter et utrolig smukt hus, med masser af plads, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lammestrupvej 39, 4140 Borup5.795.000 kr.21.741 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.291 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 267 ㎡Grund: 1180 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1999