Beskrivelse
Rummelig villa med auper legeplads til børnene – tæt på fjorden
Jægerspris kan prale af at være omkranset af noget af landets absolut smukkeste natur. Her ligger store, spændende skovområder langs de smukke kyster og inviterer på masser af muligheder for sjove oplevelser i det fri gennem hele året. Her er populære og børnevenlige badestrande, super forhold for windsurfing og vandsport, sejlads og fiskeri og i det hele taget maleriske skuer over åbne vidder, skov og vand uanset hvilken vej rundt om den hyggelige by I bevæger jer. Således byder Bakkedraget 21 her på en beliggenhed, der er perfekt for de eventyrlystne og desuden indenfor gå- og cykelafstande af alt det I skal bruge for at få hverdagen til at glide nemt. Villaen er opført i 1969, i en tid, hvor den moderne levevis virkelig var begyndt at blive prioriteret i arkitekturen. Planløsningen er stadig i dag genial til børnefamilien, med forældreafdeling, børneafdeling, store, åbne fællesrum og muligheden for integration af udemiljøerne i sommerhalvåret. Gennem hele huset præger de gode lysindfald atmosfæren. Her er spækket med spændende og bevaringsværdige elementer, mens I samtidig her får et hus med masser af muligheder for at sætte eget præg på indretningen. Huset rummer i alt fire gedigne værelser. Det ene udgør, i sammenhæng med husets ene badeværelse og sauna den oplagte forældreafdeling. Med adgang fra husets rummelige entré har I adgang til en afdeling med husets andet badeværelse og de resterende tre værelser, en afdeling, som er oplagt til børnene. Fællesrummene udgøres af et velindrettet køkken med adgang til bryggers samt en stor, lækker stue. I stuen skaber skorsten med integreret ildsted en naturlig opdeling i rummet og skaber spændende muligheder for at I kan indrette jer i flere afdelinger og med forskellige formål i den skønne rum. Fra stuen har I adgang til et stort, sydvestvendt terrassemiljø, der i sommerhalvåret skaber en naturlig forlængelse af stuen og de dejligste rammer om sommerens hyggelige selskaber. Baghaven er fuldkommen aflukket. Her kan I trygt sende både børn og dyr ud at lege. Den store terrasse er suppleret af en stor plæne med masser af plads til leg og sjov. Foran huset er der etableret en god indkørsel med adgang til carporten samt et fint gårdhavemiljø med sirligt anlagte bede. Søger i et rummeligt og velholdt hus beliggende i kort afstand til alle hverdagens fornødenheder og med mange muligheder? Så er Bakkedraget 21 bestemt et besøg værd.Har boligen vakt jeres interesse, eller har I spørgsmål, så kontakt os på 4733 3306 for en snak og en fremvisning….