Beskrivelse
Rummelig villa med stor garagebygning tæt på Staushede PlantageMed nøglerne til denne ejendom på Staushedevejen 14 lidt uden uden for Gesten er der meget at glæde sig til. Her får I nemlig hele 276 m2 bolig, en 2.825 m2 grund samt en 118 m2 lækker garagebygning, der vil egne sig helt perfekt til en automekaniker. Plads og udfoldelsesmuligheder bliver altså næppe en mangelvare, og samtidig kan I glæde jer over en skøn, skovnær beliggenhed, hvor Staushede Plantage er jeres genbo.Med det næsten 200 hektar store skovområde lige rundt om hjørnet får I rig mulighed for at implementere naturen i hverdagen. Trave- og løbeskoene kan luftes på daglig bases, og i efteråret er skoven et perfekt sted at gå på svampejagt. I øvrigt har I kun tre kilometer til skolen, hallen, børnehuset og købmanden i Gesten. I bil tager det blot 20 minutter at nå til Kolding.Det rummelige boligareal er fordelt på et stueplan og en førstesal, som blandt andet byder på seks værelser, to badeværelser og et enkelt gæstetoilet. I får endda yderligere 75 m2 i kælderen, der er anvendelig til flere formål. Begge boligens etager er indrettet med et sydvendt opholdsmiljø, og fra stuen i det nedre plan kan I træde direkte ud på en solbeskinnet træterrasse.Den store, flotte garagebygning lever helt op til boligens høje standard. Her er der god plads til flere biler, lift, værktøj og maskiner – så for familiemedlemmet med benzin i blodet er den en drøm.Foran garagen er der et stort, grusbelagt parkeringsareal, og selvom haven er stor, er den nem at holde, da det meste er udlagt med græs. Børnene vil med sikkerhed også sætte pris på haven, for her kan de frit boltre sig med leg, boldspil og andre udendørsaktiviteter.Vil I vide mere om den brede vifte af aktiver og muligheder? Så ring og hør nærmere i dag….