Beskrivelse
Et godt familiehus i Balling med skøn have
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/9 – klik på billede –
Gedigent og klassisk gult murstenshus med pæn, velholdt have og central placering i Balling. Balling byder på alt det, der er brug for i hverdagen, blandt andet skole 0.-9. klasse, dagligvarebutik og specialforretninger, læge, idrætshal og foreningsliv. Med andre ord, en dejlig lille og aktiv by – med kun 10 km til Skive.
Nørregade 45 er et yderst veldisponeret hus med tre gode værelser, bryggers, rummelig stue samt god og velisoleret udestue, der kan nydes fra tidligt forår og helt ind i efteråret. De store vinduespartier giver et skønt kig til den velanlagte have. Desuden et dejligt spisekøkken med Modulia-elementer.
Huset opvarmes med fjernvarme.
Den skønne syd-vestvendte have rummer to gode terrasser, der er placeret på hver side af huset. Haven har velanlagte bede, nyanlagt græsplæne, og træerne mod vest sikrer godt læ. Endeligt er der til huset en lukket garage med isoleret redskabsrum….