Beskrivelse
Gl. købmandsgård har fået nyt liv – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/9 – klik på billede –
Spændende villa indrettet i den gl. købmandsgård, hvilket giver spændende særpræg og praktiske løsninger. Beliggenheden er Mogenstrup, ca. 15 km syd for Skive i hyggelig oplandsby med friskole/børnehave og idrætsforening samt gode offentlige transportmuligheder. I øvrigt beliggende tæt ved Karup Å.
Villaen er med tilhørende værksted på 121 m² med direkte adgang fra boligen. Boligarealet udgør 131 m². Herforuden er der 104 m² uudnyttet tagetage. For den som måtte ønske sig ekstra god plads til hobby eller mindre erhvervsmæssigt brug, er der fantastisk isoleret værksted, monteret med stor ledhejse-port i gavlen.
Grunden er på 1.860 m² med granitstensbelagt parkeringsareal, og bag boligen er der dejlig lukket og ugeneret have, overvejende udlagt til plæneareal.
Oprindelig opført i røde sten, og fremtræder i dag med pudset og antracitfarvet facade med sort eternittag. Villaen opvarmes med pille-fyr og er overalt monteret med nyere energiruder.
Boligen er indrettet med stor entre og mellemgang med adgang til stort soveværelse, 2 værelser samt rummeligt badeværelse med stor brusekabine, gulvvarme, sorte klinker samt hvidt og elegant inventar. Lækkert køkkenalrum i åben forbindelse til opholdsstuen. Køkkenet er med nyere inventar og fremtræder særdeles flot og stilfyldt. Spændende stueafdeling med højt til loftet (3 meter)
Endelig er der fyrrum, og videre adgang til garage/værksted.
Alt i alt en villa med spændende planløsning, lav husleje og et væld af muligheder for hobby og erhvervsmæssigt brug af såvel værkstedsbygning og grund.
Kontakt EDC Skive for en besigtigelse. Yderligere information om villaens nærområde kan ses på følgende link www.mogenstrup.dk….