Beskrivelse
Dejlig villa i smukke naturomgivelser
Når du med ro i kroppen navigerer igennem de naturskønne omgivelser lidt uden for Brøndsted, kan man finde denne nydelige villa.
Her befinder vi os i et område som virkelig får blodtrykket til at falde, smilet til at komme frem, og kroppen til at blive helt afslappet, allerede inden man er steget ud af bilen.
Så snart du træder ud af bilen, begynder idéerne til alle de hyggelige aktiviteter allerede at komme frem i tankerne, når øjnene roligt kører over den nydelige bålplads, skydeskive til bueskydning, eller det dejlige shelter.
Fører man øjnene videre over på bygningerne, ser man et hus som fremstår smukt og velholdt, samt en garage og et skur. Når man tager skridtet igennem hoveddøren, træder man ind i en hyggelig entré. Herfra kan man gå videre til enten ét af husets 3 rummelige værelser som har forbindelse til et af badeværelserne, den store stue, eller det flotte køkken-alrum som er i åben forbindelse til spisestue, hvori “kokken” kan lave dejlige middage, samtidige med at resten af familien kan være samlet og hygge rundt om spisebordet. Herudover kan man også finde et bryggers, et andet badeværelse, 2 teresser hvoraf den ene fører videre til et værksted, samt en hyggelig overdækning i modsatte ende. Endvidere er huset forsynet med en brændeovn.
Alt i alt får i altså her en villa i fantastiske naturrige omgivelser med god plads til den lille familie, hvor de hyggelige dage er uendelige.
Bestil en fremvisning allerede i dag, for denne ejendom er bestemt værd at opleve!…