Skovvej 2, 5300 Kerteminde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En ejendom der stjæler en hel del opmærksomhed

Hvis der blev holdt galla for kendte ejendomme, ville Skovvej 2 være en af dem, der løb med overskrifterne, fordi den bare tager sig godt ud, som den står her med sine store hvide flader, uendeligt mange vinduer og en placeringsevne så suveræn, at det halve kunne have været nok med udsigt til Langebro, Feddet og Renæssancehavnen og blot få minutter fra smukke Lundsgård Skove.Alle i Kerteminde kender denne lyse og meget markante ejendom, der nu udbydes. Den har ligget her altid. I hvert fald længe før enhver af byens indbyggere blev født. Det tør vi godt påstå, for ejendommen daterer sig tilbage til 1850, hvor den dog var mindre end den nuværende, som fandt sit imponerende arkitektoniske udtryk i 1911, da byens jernstøberi skulle have en anstændig direktørbolig, der lå nær arbejdspladsen, og med udsigt til det hele.Mange har haft og har fortsat et godt øje til ejendommen, og nu kan den komme i nye ejeres besiddelse i en stand, som aldrig har været bedre. Den er nemlig lige så flot indeni som udenpå. Ejendommen har de seneste år gennemgået en gennemgribende renovering med respekt for alle de smukke gamle detaljer. Det drejer sig om alt fra nye vinduer og til ny rumfordeling til nyt køkken, så ejendommen nu er klar til en ny familie. I det højloftede stueplan med 2,83 meter til loftet får I tre stuer en suite med originale og massive egetræsgulve i smukt sildebensmønster, der går igennem rummene og medvirker til at binde det hele sammen til en æstetisk enhed. Her er masser af lysindfald gennem de mange store vinduer og dobbeltdøre mellem de enkelte stuer, så man kan vælge, om der skal stå åbent hele vejen igennem ved sammenkomster eller lukkes af mellem de enkelte stuer, når der skal ro på. Der ligger endda et fjerde rum en suite, når vi regner den store orangeri-agtige entré med.Fra den største stue er der åbent til køkkenet, der ligger mellem grovkøkken og en spiseafdeling med indbygget pejs. I forlængelse af køkkenet, hvor der er direkte udgang til en stor, hyggelig gårdhave, ligger pejsestuen. Hvor I modtager jeres gæster til velkomstdrink foran den indbyggede pejs inden middagen, ligesom ungerne her kan hygge sig med deres iPad, mens der laves aftensmad.I den ene ende af stueplan er der gæstetoilet og entré, og i den anden er der et stort værelse, som ligger lidt for sig selv og med eget badeværelse. Det er perfekt gæsteværelse, teenageværelse eller kontor til den hjemmearbejdende, der kan modtage gæster via den store præsentable entré og hoveddør, uden de besøgende behøver komme i privaten. Der er også indgang til boligen fra den modsatte side.Ovenpå er der fritlagte bjælker og masser af hygge i de dejlige rum. Voksenafdelingen er med et stort soveværelse og badeværelse. Børneafdelingen med to store værelser, hvor skunkene er udnyttet til hyggelige alkover, ligger i etagens modsatte ende, og imellem de to afdelinger er der et mindre værelse og badeværelse. Desuden en kælder med udvendig trappe til opbevaring.Haven er skøn med stor ugeneret gårdhave og desuden gamle frugttræer og et valnøddetræ. I indkørslen ligger der kønne pigsten, som er med til at understrege ejendommens karakter og skabe en særegen stemning af noget, der bare holder hele vejen og vil blive ved med at være attraktivt og præsentabelt.Ejendommen er i det hele taget en værdig repræsentant for Kerteminde, der har al den stemning, som man kan tænke sig. I kan slentre til Sydstranden, når I skal bade eller slappe af og bagefter nyde et måltid gourmetmad på restauranten Rudolf Mathis ved havnen, eller cykle til Kertemindes berømte golfklub Great Norther, der ligger ti minutter fra ejendommen, ligesom I kan nå både tennisbaner og idrætshal på få minutter.Alt i alt en klassisk, smuk og indflytningsklar ejendom med central beliggenhed i smukke Kerteminde…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovvej 2, 5300 Kerteminde6.300.000 kr.21.148 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.667 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 293 ㎡Grund: 914 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1850