Beskrivelse
Grønne, frodige naturarealer slår sine folder lige udenfor vinduerne af denne lyse, veludførte villa. Sublime syn bliver således jeres på daglig basis, om end der aldrig går hverdag i den, for udtrykket er som et foranderligt maleri i takt med årstider, vind og vejr. I nyder det hele fra have såvel som hus, hvor sidstnævnte supplerer med en fremragende grundplan, som omfatter tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et åbent opholdsmiljø. Foruden den idylliske atmosfære byder nærmiljøet ind med masser af aktiviteter såvel som alt det praktiske.Det er nærmest en nødvendighed at starte i den store stue, for her er vinduespartierne perfekt orienterede mod det dragende vue. De enorme vinduespartier og terrassedørene er trelagsvinduer i træ/alu fra Rationel, og de er sammen med husets øvrige vinduer og døre skiftet i 2020. Solstrålerne vælter ind og kæler for rummets detaljer såvel som jeres personlige indretning. Der er åbent til køkkenet via en halvmur, som samtidig sikrer en behagelig opdeling, og tilstødende har I et bryggers. Den store entré byder på skydedøre til terrassen, og her får I nærmest et helt ekstra rum. Det er ligeledes herfra, at gæstetoilettet, badeværelset og de tre værelser udspringer.I kommer endnu nærmere det ekstraordinære perspektiv, når I træder ud på terrassen. Betragt træernes changerende blade og dyrelivet, mens I retter an til grillmiddag og afslapning under sommersolen. Bag huset er der et hævet haveafsnit med nyttehave, og takket være grundens 1.678 kvadratmeter er der i det hele taget god plads og masser af hyggelige kroge. Bemærk til slut, at taget er malet i 2019, og der er skiftet vindskeder på gavlene i 2020.Det forrygende og frodige naturområde med shelters og veludviklede stier er lige noget for både børn og voksne, der elsker at være aktive under åben himmel og udforske flora såvel som fauna. I forhold til en aktiv fritid er Ejby i det hele taget ideel, for her er der masser af foreningsliv med spejder, gymnastik, fodbold, tennis og mere til. I et praktisk øjemed vil I værdsætte at have skole, daginstitution og indkøb inden for en radius af lige over én kilometer….