Beskrivelse
Naturen venter lige udenfor jeres vinduer, hvilket også giver en flot udsigt, som skifter i takt med årstidernes forandring. Foruden et smukt nærområde er der blot 20 minutter til Odense, så her får I en beliggenhed, der forener en tilbagetrukket og rolig hverdag med nem adgang til arbejdspladser og byens mange tilbud. Boligen er prisbillig, mens andre fordele er lyse rum og en anvendelig kælder, der giver attraktive bonuskvadratmeter.Vi befinder os ved Solevad, der er et mindre bysamfund midt i det fynske landskab. Der er bus i gåafstand, og ellers har I alt til hverdagen i en radius af mindre end fem kilometer, så både cyklen og bilen kan tages i brug, når I planlægger dagligdagen. Natur er der også masser af, så det er bare at snøre løbeskoene og udforske jeres nye nærområde. Huset tager imod jer med en nydelig, lys facade, og indenfor er stueplanet dedikeret til et tidløst køkken med spiseplads samt en hyggelig stue med et flot kig til marklandskabet. Stuen har en god størrelse, hvis her skal være plads til både spisebordet og sofaen. Etagen har også et badeværelse, der på praktisk vis er placeret nær kældertrappen. Går I nedenunder, vil I straks bemærke, hvor lys og fin underetagen er, så det er let at rette blikket mod kælderen, hvis I mangler plads. Hernede er der to disponible rum og et vaskerum, og som et plus har etagen egen indgang.Går I udenfor, befinder I jer straks i den nemme have, som bliver et herligt tillæg til boligen i de varme måneder, hvor det er oplagt at servere måltiderne herude. Haven grænser endda ud mod markerne, hvilket bidrager til en skøn stemning i den grønne oase. Kom ud og drøm videre – book en fremvisning….