Beskrivelse
Velkommen til landlige omgivelser, idyl, højt til himmelen men stadig med en skolebus der kører ved ejendommen! På denne ejendom har du virkelig nogle smukke omgivelser og naturen helt tæt ved. Ligeledes har du muligheden for at opleve nogle meget smukke gå- og løberuter i området. Vil du have et lavt varmeforbrug? Denne ejendom har også lige fået opsat et nyt pillefyr, som opvarmer ejendommen. Dermed får du her 4 gode værelser og plads til hele familien. En solrig og fantastisk have! Grunden byder på de hyggeligste afdelinger bl.a. ved den dejlige sø, hvor du har havestuen som forlænger årstiderne og giver dig muligheden for at nyde et glas vin og se fiskene svømme rundt en sensommeraften. I denne ejendom har du ro og højt til himmelen – og det er skønt. Ejendommen er indrettet rigtig godt fordelt på 2 etager. på stueplan har du entré med adgang til praktisk bryggers i en rigtig god stand og værelse der i dag benyttes som depotrum. Denne afdeling kommer sælgerne til at savne rigtig meget, da det bare er så praktisk. Så møder du garagen, hvor du kan parkere bilen og gå tørskoet ind i den fine ejendom. Rumligt køkken/alrum, hvor der er plads til børnene kan lave lektier ved spisebordet imens der laves mad i køkkenet. stor vinkelstue og badeværelse med brus med gulvvarme. På 1. salen har du 3 store værelser, depot og lys fra ovenlysvinduerne. Når du møder den store perlestensbelagte indkørsel,kan du se med det samme, at du ikke skal lede efter en parkeringsplads – der er nemlig massere af plads. Grunden er virkelig velholdt og byder på rigtig mange læ- og opholdskroge. Ligeledes kan man se med første øjekast, at der virkelig er passet på den fantastiske have. Der er de smukkeste terrasser og det er meget svært at finde nogen form for ukrudt. Lyder dette spændende? Så ring allerede i dag for en fremvisning!…