Beskrivelse
På en lukket vej med marker for enden møder I denne skønne etplansvilla, som nu kan danne ramme om jeres tilværelse. Foruden den gode beliggenhed tæt på alle hverdagens behov i Vemmelev kan I se frem til et hyggeligt hjem bestående af en stor stue, et køkken, to værelser og et badeværelse. Dertil kommer et disponibelt rum til vaskefaciliteter, og så skal I også glæde jer til haven med en overdækket terrasse. I flytter ind i et roligt kvarter, hvor I kan benytte jer af stisystemet langs markerne for enden af vejen. De fører jer til Forlev Friskole og Børnehus blot 300 meter fra adressen, mens der ligeledes er gåafstand til indkøb, idrætshal og busstoppested. Endelig vil pendleren værdsætte at kunne nå motorvejen i bil på fem minutter, og derudover tager det omtrent ti minutter bag rattet til Korsør eller Slagelse.Villaen fra 1962 er opført med en rød murstensfacade samt hvidrammede vinduer og døre. I den store indkørsel venter jer en carport med et disponibelt rum for enden. Rundturen indenfor begynder i den dejlige stue med udgang til terrassen samt et pragtfuldt lysindfald fra flere retninger. Her kan I nemt indrette sofasektionen og spiseafdelingen side om side, hvor I kan samles om hyggelige stunder. Køkkenet er placeret nogenlunde overfor og er nydeligt udført med hvide fyldningsfronter samt en indbygningsovn i en behagelig arbejdshøjde. De to værelser har begge en fornuftig størrelse og mange indretningsmuligheder, så I kan bruge dem lige efter jeres behov. Til slut skal I se badeværelset, som er forsynet med hvidt inventar og et bruseafsnit. Haven er virkelig skøn, og foruden en græsplæne med plads til børnenes legeredskaber er der højbede, hvor forskellige krydderurter eller bærbuske kan gro. Endelig bliver det en fornøjelse at indtage den overdækkede terrasse om sommeren….