Beskrivelse
Eksklusiv lejlighed med vandudsigt og stor altan
OMRÅDET: Midt i Københavns Havn er et nyt byrum ved at se dagens lys. Her får du få minutters kørsel fra indre by, samtidig med at du befinder dig i kort afstand til både Amagerfælled, med dets skønne natur, og Islands brygge, med de skønne bademuligheder. Derudover kan du på cykel hurtigt komme til Vesterbros hyggelige caféer og restauranter. EJENDOMMEN: Myrholm er den anden af de seks boligøer i Engholmene. Myrholm består af 214 attraktive, moderne men forskellige lejligheder. Ejendommen er fra 2018 og fremstår derfor helt ny. Ejerforeningen er veldrevet med lave fællesudgifter og et godt naboskab. Man har i ejerforeningen adgang til flot anlagt gårdmiljø, dørtelefon og elevator. LEJLIGHEDEN: I bydes velkommen i lejlighedens rummelige entré med masser af indbygget skabsplads. Herfra føres I via fordelingsgangen ned i opholdsrummet, som kombinerer stue og køkken i ét. Her får I et smukt lysindfald fra de store vinduespartier, og en indretning der på naturligvis opdeler rummet i køkken- og stueafdeling. Det er også fra dette opholdsrum at altanen kan tilgås, hvorfra solens stråler og den fantastiske udsigt til Københavns Havn kan nydes. Køkkenet præsenterer sig stilrent med moderne, grebsfrie grå fronter, indbyggede spots samt hårde hvidevarer i god kvalitet. Fra fordelingsgangen er der adgang til det rummelige badeværelse, der fremstår med god plads til vaskefaciliteter. Planløsningen afrundes af to gode regulære værelser med faste skabe.Til ejendommen knytter sig et fælles gårdanlæg, kælderrum samt cykelkælder…