Fiskerhusene 128, 2620 Albertslund

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Pænt rækkehus med super beliggenhed

Lad turen gå vest for København, hvor I vil møde et område, der danner rammerne om en velfungerende, effektiv og ikke mindst behagelig hverdag for rigtig mange mennesker. Her udbyder vi et hus i Albertslund, som giver jer en helt ideel kombination af at være tæt på storbyen og samtidig have mulighed for at trække jer tilbage og hurtigt tilgå dejlige naturområder. Nærområdet byder på flere skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, og de voksne behøver heller ikke se langt efter indkøbsmuligheder, takeaway-steder eller detailhandel, så de daglige ærinder hurtigt kan klares. Skal turen gå ud I det fri, har I under tre kilometer til den store Vestskov, hvor masser af dejlige udflugter og aktiviteter venter jer, og hvis det er byens puls, som I er på udkig efter, kan I være i Indre By på omtrent en halv time med enten bil eller offentlig transport. Når I først ankommer ved adressen, vil I blive præsenteret for et pænt og yderst velholdt rækkehus, som byder velkommen med et overdækket indgangsparti og skur. Bag huset finder I yderligere en delvist overdækket terrasse, der omkranses privat af hegn og et flot buskads, og som vender mod vest, så I kan nyde godt af solens stråler i eftermiddags- og aftentimerne. Det samme gælder altanen, som er tilknyttet førstesalen, hvor I har endnu et udendørs åndehul. Boligen er en del af grundejerforeningen Godthåbsparken, som råder over gode faciliteter såsom swimmingpool, tennisbaner, legepladser og grønne områder, så her kommer I ikke til at kede jer. Inden døre er huset ligeledes meget velholdt med bl.a. et flot udskiftet køkken, som er udstyret med alt i hårde hvidevarer, samt et pænt og funktionelt badeværelse på førstesalen. Her fungerer alt, som det skal, og I skal nok også finde plads til at indrette jer behageligt i de lyse og indbydende rum. I stueplan finder I en stue af anseelig størrelse, hvorfra der er åben forbindelse til køkkenet, så I får fornemmelsen af et køkken-alrum. Ovenpå er der dertil etableret to store værelser, som nemt kan omdannes til tre, da værelset ud mod altanen oprindeligt var delt i to. Hjemmet råder slutteligt over en praktisk kælder med et disponibelt rum såvel som et godt vaskerum. Vi håber, at I har lyst til at komme forbi til en fremvisning af dette skønne rækkehus, der egner sig perfekt til børnefamilien eller parret, der ønsker at starte en familie….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fiskerhusene 128, 2620 Albertslund3.150.000 kr.24.009 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.801 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 108 ㎡Grund: 126 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1972