Beskrivelse
Her har I en meget, meget fin ejendom som kan rumme den pladskrævende familie! Boligen er virkelig interessant, og byder på nogle fantastiske rum og detaljer som skal opleves for den rette bedømmelse. Først og fremmest har man det smukkeste køkken-alrum med et lyst og moderne køkken med god skabs- og bordplads således man ikke skal gå på kompromis med den del. Her har I mulighed for at lave en god middag til familien, imens ungerne laver lektier i køkkenet, eller “slynger” sig i den store sofa. De varme sommerdage kan I nyde grillmaden på terrassen med kig til den lukkede have. resten af huset byder på hele 5 værelser med privat voksen- og børneafdeling. Flere toiletter og et stort, praktisk bryggers med skabsplads. Dermed er der mulighed for at nyde familielivet sammen, men også privat hver for sig, hvis der er nogle i familien der har brug for “ro og fred”. Denne ejendom kan derfor lidt af det hele! En lukket og nem grund? Vil I bruge Jeres tid på familien og afslapning, i stedet for at vedligeholde en have? Her har I en virkelig nem grund, hvor der er en minimal vedligehold. Dog er der stadig mulighed for at få jord under neglene! Vil I have en ejendom med kort afstand til skole, børnehave og indkøb? Dette er alt sammen tæt ved Assensvej 3. Haarby er en aktiv by med alt hvad man skal bruge i hverdagen. Dermed er huset, byen og områdets søde beboere klar til at byde Jer velkommen. Ring allerede i dag og book en fremvisning….