Beskrivelse
Nænsomt renoveret murermestervilla med flotte detaljer og mange muligheder
På Knoldeflodvej 94 udbyder vi nu en klassisk og nænsomt renoveret murermestervilla, som råder over 225 etagemeter. Til ejendommen medfølger nabogrunden, og her er bl.a. plads til mindre dyrehold, eller den selvstændige kan kombinere bolig og erhverv.Ejendommen ligger roligt i Næsbjerg, og her bliver I en del af en aktiv landsby med et aktivt foreningsliv, et godt naboskab og naturskøn beliggenhed. Byen huser bl.a. indkøbsmuligheder og overbygningsskole, og der er kort afstand til både Varde og Esbjerg. Vi kan desuden oplyse, at der forventes etablering af fjernvarme indenfor de næste par år.Villaen er opført i 1931, har kun haft to forskellige ejere gennem tiden og er nænsomt renoveret med respekt for husets originale charme. Haven er ugenert, og den kræver minimal pasning – den står endda med store, gamle æbletræer, solrige hyggekroge og dejlige terrasser. Som vi allerede har nævnt, følger nabogrunden med ejendommen, og på den står der en stald-/garagebygning med gode anvendelsesmuligheder. Boligen fordeler sig over en god og gennemtænkt og familievenlig planløsning med plads til både samvær og privatliv, og kælderen byder på flere gode og anvendelige kvadratmeter. Det her er kort sagt en ejendom, der skal opleves med egne øjne.Huset indeholder:- Køkken-alrum med alt i hårde hvidevarer- To stuer en suite med karnap og godt lysindfald- Fire værelser og to badeværelser- En anvendelig kælder med egen indgang…