Beskrivelse
Arkitektonisk flot rækkehus med en unik udsigt.
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede – Velholdt og arkitektonisk flot rækkehus opført i gedigne materialer beliggende i 1. række til Rømø Golfbane, indsejlingen til Rømø Havn og Vadehavet og i gåafstand til wellnesscenter, indkøb- og spisesteder i Havneby og Rømø Havn. Vadehavet er spisekammer for et stort antal trækfugle, der år efter år lægger vejen forbi bl.a. denne del af Vadehavet, samt de tilgrænsende engarealer, der kan iagttages fra huset og især fra husets altan. Der venter dig nogle spændende naturoplevelser og udsigten skal opleves.Rømø Havn kan nås til fods på 5 min. Herfra kan du eksempelvis tage færgen til den mondæne tyske ø, Sild. Jeg kan varmt anbefale et besøg på øen.Ferieboligen er en del af Enjoy Resorts. Centerbygningen på Enjoy Resorts rummer flg. faciliteter: Restaurant, 8 bowlingbaner, svømmebassin til både voksne og børn, fitness samt en stor wellness-afdeling på ca. 2.600 m². Se mere på www.enjoy-resorts.dk .Rækkehuset er på 102 m² fordelt på 2 plan. Ferieboligen er fuldmuret med blødstrøgne, rødbrune teglsten, kraftigt stråtag med kobberinddækninger. Flisebelægning i granit.Rækkehuset er indrettet med entré i åben forbindelse til køkken/alrum med stilfuldt Unoform inventar samt Miele hvidevarer. Her er en muret brændeovn og udgang til stor sydvendt terrasse samt en mindre terrasse mod nord. I stueplan er der også 2 store rummelige soveværelser med dobbeltsenge samt et lækkert badeværelse med væghængt toilet, skabsarrangement fra Unoform, en stor bruseniche og en kombineret AEG vaske- og tørremaskine. I hele underetagen er der klinkegulve med gulvvarme.1. sal består af en lækker lys stue med trægulv, lædermøbler med mulighed for opredning til 2 personer og udgang til stor tagterrasse. Ferieboligen er udstyret med trådløst Internet og Flexkontrol. Med Flexcontrol får du bl.a. adgangsstyring, varmestyring og alarm ved tyveri og hærværk.Huset opvarmes med el suppleret af brændeovnen.Ferieboligen er i 2022 og 2023 tilmeldt udlejning gennem Enjoy Ressort med reg. nr. 178. I 2019 var lejeindtægten kr. 70.371,- + afregening for forbrug. I 2020 var lejeindtægten kr. 75.550,- + forbrug. I 2021 var lejeindtægten kr. 89.165,- + forbrug….