Øresundsvej 132G, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys 2V’er nær strandparken – med moderne planløsning, p-plads og rockhistorie

Hvad har rockbands som Gasolin og Metallica mon at gøre med denne 2Ver på Øresundsvej 132G? Ja, det vender vi tilbage til, men først en kort introduktion til lejligheden:Lys bolig i gavlen med kun én nabo og vinduer mod syd og øst. Placeret i stueetagen – let tilgængelig for alle, der ikke kan eller har lyst til trapper. Moderne planløsning med åbent køkken og stue i skøn forening. Stort badeværelse med vaskemaskine og muret bruseniche. Såvel entré som soveværelse har indbygget skabsplads. Hertil et praktisk depotrum, der også kan indrettes som et lille kontor. Trægulvene er afhøvlet september 2022. Boligen er fraflyttet, og der er mulighed for hurtig overtagelse.Lejligheden holder til i Øresundsgården, der er en blanding af ombyggede fabriksejendomme og nybyggede karréer. 2Veren er en del af de gamle bygninger, der gennem årene husede en blandet skare af virksomheder, herunder legendariske Sweet Silence Studio. Megen dansk og international rock er indspillet her, og den første sang overhovedet, der kom på vinyl, var Gasolins hit fra 1976, “Hva Gør Vi Nu, Lille Du?”. I studiets storhedstid kom navne som Sort Sol, Kliché, Rainbow med Ritchie Blackmore og mange andre bands forbi, ligesom Metallica indspillede storsælgende Master of Puppets i de bygninger, hvor 2Veren nu holder til.I dag er Øresundsgården en velfungerende bebyggelse, der bindes sammen af gangstier. Ejerforeningen råder over et parkeringsområde. Til denne lejlighed hører fast p-plads samt gæstekort til besøgende i bil. Beboerne har tilbud om at deltage i mange fælles aktiviteter. En del af dem foregår i fælleshuset, der kan lejes til både boldspil og store fester. Ejerforeningen er sund, og fællesudgifterne hører til i den lave ende af skalaen.Adressen er som nævnt Øresundsvej 132G, men lejligheden orienterer sig mod Palermovej og den rolige stemning i det italienske kvarter. Og så er beliggenheden bare et hit for alle, der holder af at høre sundets søde musik med bølger, der slår mod strandkanten. Afstanden til Amager Strandpark er 500 meter. Endnu tættere på (300 meter) ligger Øresund metrostation. De nye og hippe bydele omkring Strandparken og Strandlodsvej er tæt på, og det samme gælder alle de urbane fornøjelser i gode gamle Amagerbro.Hva gør vi nu, lille du? Ringer til Estate og beder om en fremvisning af den rockhistoriske 2Ver i Øresundsgården….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Øresundsvej 132G, 2300 København S2.495.000 kr.40.902 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.843 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 61 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1934