Beskrivelse
Hyggelig villa med mulighed for frastykning af byggegrund
Her udbydes en hyggelig murermestervilla med en stor grund på 1513m2, hvor du kan frastykke en byggegrund. Så søger du enten en bolig med en stor skøn grund eller drømmer du om at bygge et nyt hus i et hyggeligt kvarter, så er Gammel Havnevej 8 noget for dig.Ejendommen:Boligen er opført 1923 i klassisk byggestil. Huset er på i alt 214 etagemeter inkl. den indbyggede udestue, som er i fuld boligstandard og en integreret del af boligen. Til ejendommen hører flere gode bygninger. Her er en stor garage/værkstedsbygning på 30m2 som indeholder et godt opvarmet værksted og vaskerum. Herudover er her et godt muret udhus på 40m2 samt et anneks. Haven er stor og har mange hyggekroge. Da grunden er på 1513m2, kan man udstykke en byggegrund på den bagerste del af grunden.Indretningen:Man bydes velkommen i en rummelig hall med trappe til 1. sal. Herfra er der adgang til et renoveret badeværelse med brus. Stor lys stue som er i åben forbindelse med opvarmet udestue, som er en interageret del af stuen. Køkkenet ligger ligeledes i forbindelse med stuen. I køkkenet er her masser af skabs- og bordplads og her er udgang til terrassen og haven samt adgang til et kæmpe soveværelse. 1. Salen indeholder et møblerbart repos samt to gode værelser, hvoraf det ene let kan opdeles til to gode værelser. Området: Ejby er lidt af et smørhul. Her er højt til himlen og skøn natur lige uden for døren. Ejby er en velfungerende landsby, beliggende imellem Roskilde og Holbæk. Gammel Havnevej ligger i den gamle del af Ejby, med små hyggelige og lukkede gader og fine gamle boliger. Fra Gammel Havnevej er der kun ca. 1 km til Isefjorden og badestranden. Alternativt kan gåturen gå til Ejby Ådal, hvor du kan få en unik naturoplevelse. Bramsnæsvigskolen er ligeledes inden for kort afstand fra huset, her er sikker skolevej via små villaveje. Børnepasning er kun ca. 800 meter fra hoveddøren og indkøb i Netto er kun en cykeltur væk….