Beskrivelse
Find dig til rette i denne dejlige villa, hvor en fredelig beliggenhed i Lyndby hører med. Her får du fornøjelsen af et velholdt rødstenshus fra 1976, som byder på et lyst og indlfytningsklart interiør samt en hyggelig have og udsigt over åbne vidder og vandet i Lejre Vig. Ydermere er der kort afstand til alle byens tilbud. Dit nye hjem er omgivet af landlig idyl, omend der er ganske få kilometer til indkøbsmuligheder og øvrige fornødenheder i Kirke Hyllinge. Du kan også hurtigt gå til fritidsaktiviteter i den stemningsfulde havneby, Lyndby, der byder på et væld af sociale arrangementer og et aktivt foreningsliv. Særligt Lyndby Havn danner ramme om udfoldelser i den lille by.På Karlebyvej 13 ses ejendommen, som fremtræder velholdt. Indkørslen fører til en integreret carport, og omkring huset ses hæk og opvoksede træer, der fortsætter i baghaven og afskærmer grunden, så I kan færdes ugeneret. Haven består hovedsageligt af en gårdhave omkranset af den tætte hæk.Inden døre møder du først og fremmest den store, lyse entré, som er renoveret i 2021. Herefter træder du ind i to stuer en suite, hvor der er rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner. Masser af dagslys beriger atmosfæren, ligesom brændeovnen præger stemningen i aftentimerne. Fra den ene stue er der adgang til havestuen, der bliver et yndet opholdssted hele sommerhalvåret.Køkkenet befinder sig særskilt. Det fremstår pænt og funktionelt, og der er såmænd også rum til en spiseplads. Ydermere råder stueetagen over et bryggers og et badeværelse, mens førstesalen er allokeret til et soveværelse samt yderligere en stue. Heroppe kommer udsigten over landskabet til sin fulde ret….