Seden Birkevej 21, 5240 Odense NØ

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fornuftig familievilla med charmerende kvaliteter

Åbent hus med tilmeldingskrav 23/9 – klik på billede –

At købe en bolig handler om, at fornuften og mavefornemmelsen skal blive enige. Og nogle boliger gør simpelthen sagen nemmere – tag eksempelvis denne villa i Seden. Mavefornemmelsen bliver tiltrukket af haven, det naturlige lysindfald og af det hyggelige nærmiljø. Omvendt lader fornuften sig motivere af husets funktionalitet, gode plads og rationelle planløsning.

Er I med andre ord en børnefamilie, der leder efter dét sted, I kan blive boende de næste mange årtier, er denne villa lige sagen. Skolen ligger bogstaveligt talt lige for enden af vejen, og føjer I et par minutter til spadsereturen, åbenbarer hele paletten af daglige fornødenheder sig. I får gode indkøbsmuligheder, institutioner og idrætshal blot et par hundrede meter fra adressen, og føj dertil kort afstand til Odense C, og den fjordnære beliggenhed kan demonstrere et stort repertoire.

Ejendommen fra 1965 tilhører på mange måder en gylden generation, hvor sprossevinduerne og det lave sadeltag forstår at charmere. Den fornuftige boligkøber vil også hæfte sig ved de velholdte facader, som dækkes af gule mursten fra sokkel til kip. Huset er opført i gode, solide materialer, og her er dermed kun ganske lidt træværk at vedligeholde.

Inden døre overtager boligen taktstokken, og rytmen holdes med stor præcision. I får tre værelser samt hyggelige opholdsrum, og mens det formelle boligareal lyder på 110 m2, får I meget mere plads at gøre med. Til husets fine dispositioner hører nemlig en stor underetage, der fremstår i flot, anvendelig boligkvalitet. Særligt for den moderne, pladskrævende børnefamilie falder de 60 bonuskvadratmeter på et tørt sted, og samlet set får I faktisk rigtig god plads.

Standsmæssigt fremstår villaen pæn, og drømmer I om åbne opholdsrum og måske et ekstra badeværelse, formulerer opgaven næsten sig selv. I kan skabe åben forbindelse mellem køkkenet og den store vinkelstue, ligesom I kan overveje at slå underetagens toilet og bryggers sammen og få et stort, lækkert familiebadeværelse. Men alt er pænt, og alt fungerer, så I har den luksus at kunne lade behovene opstå med tiden.

En overdækket terrasse med karakter af udestue hjælper med at gøre forår og efterår lidt hyggeligere. Bedst er udelivet selvfølgelig om sommeren, hvor haven byder på solrige, varierede og ikke mindst farverige udemiljøer, så I kan nyde en ugeneret stemning på hjemmeadressen.

Kontakt EDC Skibhus for en fremvisning på 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Seden Birkevej 21, 5240 Odense NØ1.995.000 kr.14.404 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.065 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 110 ㎡Grund: 757 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1965